Undervejs og næsten ved målet
Et nyt økosamfund er ved at komme til verden. Den selvforsynende landsby kommer til at have mange lighedspunkter med andre økosamfund i Danmark. Vi kommer til at arbejde med økologisk byggeri gerne som medbyg - og selvbyg, der bliver fælleshus og fællesspisning, vi tager beslutninger på fællesmøder efter konsensusprincipper, og målsætningen bag det hele er at skabe det gode liv i balance med naturen. Men som mange andre græsrødder vil vi også prøve noget nyt. Os bekendt bliver Den selvforsynende landsby således det første økosamfund i Danmark, hvor alle projektets deltagere er interesserede i at bidrage til en fælles selvforsyning med fødevarer og energi, og til dette at gøre brug af permakulturprincipper.
Permakultur
Man kan spørge, hvorfor vi i Den selvforsynende landsby tager et nyt og forholdsvist ukendt begreb som permakultur i brug, hvorfor kalder vi det ikke bare økologi, det er der jo mange, der arbejder med rundt omkring? Svaret er nok, at der er gjort et stort arbejde for at definere hvad permakultur er, mens det er mere udflydende, hvad økologi er, og hvordan det skal gribes an. Permakultur er således vores måde at arbejde med økologi på inden for den økologiske bevægelse. I sin bog Permakultur i en nøddeskal stiller Patrick Whitefield spørgsmålet: ”Er permakultur ikke bare det samme som økologisk jordbrug?” og svarer så selv: ”Nej, økologisk jordbrug er en måde at dyrke jorden på, mens permakultur er et designsystem. De komplementerer hinanden, hver især bidrager de med essentielle elementer i et større hele”. Permakulturdesigns laves så de så vidt muligt ikke nedslider, men opbygger naturressourcerne. Det vil sige, skaber mere rent vand og luft, oplagrer mere energi, end der bruges, og opbygger jordens frugtbarhed. I permakultur vægtes dyrkningsmetoder uden jordbehandling, men med blandingskulturer og brugen af flerårige planter. Permakultur er desuden anvendelig på en række andre områder end fødevareproduktion, f.eks. også på det sociale og det økonomiske område. Permakultur gør brug af mange ideer og teknikker, som ikke er særegne for permakultur. Det kan for eksempel være traditionelle landbrugsmetoder, økologisk byggeri eller brugen af moderne videnskab og teknologi. Alt dette forsøger vi at samle i permakultur, for derved at skabe en ny økologisk og socialt bæredygtig kultur.
Medlemmer
Den selvforsynende landsby har nu været undervejs i knap to år. Gruppens medlemstal har ligget på omkring 12 voksne medlemmer med en vis udskiftning undervejs, sådan at der nu kun er 4 tilbage som har været med fra begyndelsen. Udskiftningen havde måske været endnu større, hvis ikke vi havde haft et højt kontingent på 1200kr om året. I det sidste halve år har der desuden skullet lægges 25000kr i andelsindskud, hvormed man forpligter sige til at flytte ind og være med til at betale husleje på stedet. Medlemstallet er her i slutspurten steget så vi nu er 17 voksne og 9 børn(de voksne med en aldersspredning fra 18-63 år), men vi håber at blive omkring 40 voksne.
Valg af sted
Sidste sommer var vi på rundtur i minibus og se på 11 forskellige lokaliteter på Fyn. Stederne var alle udpeget af de 4 forskellige kommuner vi havde haft kontakt til, som steder hvor de mente vi ville kunne lave projektet. Vi var på dette tidspunkt stærkt påvirkede af den triste nyhed om Landsby 2000 / Hallingebjerg, der netop havde fået nej til lokalplan i Valsømagle. Dette var medvirkende til, at vi valgte at satse på Højgård ved Hundstrup på Sydfyn. Her mente både folk i kommunen og andre som kendte området, at lokalbefolkningen ville tage godt imod os. Samtidig var der her et eksisterende lokalplansområde med plads til 26 nye huse, som havde ligget ubenyttet i 25 år. Egebjerg kommune var indstillet på at ændre denne lokalplan, så den passede til vores ønsker om økologisk byggeri mm. Dette betød at der ikke skulle laves nogen egentlig ændring i amtets regionsplan, men blot et lokalplanstillæg. Kommunen var også villig til at dispensere for kloakplanen så vi kunne få lov at lave grøn spildevandsrensning. Endelig var ejeren af Højgård interesseret i at sælge gården og dens 15 hektar jord, når bare prisen var den rigtige. Et stort plus ved stedet var også at det ligger naturskønt med å i baghaven og uden støj fra trafik og lignende. Altså var dette stedet hvor alt så ud til at gå op i en højere enhed og hvor projektet så ud til at kunne realiseres inden for en rimelig tidshorisont, så vi satte alle sejl for at nå målet.
En stor udfordring
Processen med at skabe et så omfattende projekt med frivillig arbejdskraft har vist sig at være særdeles krævende. Det har været 1½ år med weekendmøder hver 6 uge, i den sidste tid oftere, møderne har været tæt besat med lange dagsordner hver gang. Processen har været præget af stor usikkerhed, fordi udefrakommende forhold kunne komme og vælte projektet uden at man selv ville kunne rette op på Det. Men det har også været en proces hvor flere og flere ting er faldet på plads, og projektet har taget form. Der er oprettet hjemmeside, lavet PR-arbejde, skrevet en projektbeskrivelse, som vi sendte ud til kommunerne, der er lavet vedtægter, købsaftale for Højgård, lokalplan i samarbejde med kommunen, skrevet dispensationsansøgninger, tegnet huse, arrangeret borgermøde, forberedt byggemodning og som noget af det sidste er der også købt en rendegraver så vi selv kan grave vand- og kloakrør ned, lave grusveje osv.
Gruppearbejde
Alt dette er foregået som et gruppearbejde, både i gruppen som helhed og i undergrupper. Undervejs er der fløjet flere tusinde e-mails gennem cyberspace, brugt bunker af papir og ført utallige diskussioner på vores møder. Vi har ikke haft de store problemer med at blive enige internt, måske fordi der fra starten har været en klart formuleret projektbeskrivelse der beskriver hvilket sted vi er i gang med at skabe. Det hårdeste ved gruppeprocessen har nok været når folk har meldt sig ud af gruppen, lige meget om det har været af personlige grunde eller pga. indholdet i projektet. Det er ikke så underligt at nogen melder sig ud undervejs, da det at være medlem har betydet at man skulle tage beslutningen om at lægge sit liv om, udfordre sig selv både med at skulle bygge eget hus, fungere i et fællesskab og for manges vedkommende flytte til en helt anden del af landet. Alligevel har det været hårdt for os som har været tilbage i gruppen, vi har både oplevet at miste disse menneskers erfaringer og evner i det forsatte arbejde med projektet og så har de jo alle sammen været mennesker, man har regnet med at komme til at bo sammen med og dele sit liv med. Men ingen af os i gruppen kunne have gjort det alene - det at vi har været flere der har villet det, har gjort det lettere at holde modet oppe og blive ved med at tro på projektet. Dertil kommer at vi gang på gang har vi oplevet, at samtaler om de problemer vi har stået overfor, har ført til bedre løsninger og bedre forståelse, end hvis vi skulle have løst problemerne hver især. Dette har været fordelen ved vores konsensusdemokratiske beslutningsform.
Slutspurten
Lige nu i skrivende stund venter vi på svar fra jordbrugskommissionen i Fyns - amt, der i morgen skal tage stilling til vores dispensationsansøgning fra landbrugsloven om at kunne erhverve gården som forening. Hvis vi får et nej bliver vi kastet ud i nye udfordringer, hvor vi sammen med vores