Hjælp! Planterne vokser zigzag-underligt
Forfattet af Tor Jordbo, cand.scient. i geograf og psykologi, og medlem af andelsboligforeningen Den Selvforsynende Landsby.
Det sker hvert forår. Det sker når foråret er klinget af og de hurtigvoksende planter er knæhøje. Der sker noget med den måde planterne vokser på. De vokser pludselig forkert nogle dag! Stænglerne få et knæk, et bøj som om en boksehandske har slået dem ud af kurs, som om de mister orienteringssansen nogle dage mens de vokser.
Planter vokser normalt regelmæssigt og opad, med mindre der er noget som forhindrer dem i det. Jeg nyder at se mine planter i haven vokse. Nogle planter kan vokse voldsomt i løbet af en vækstsæson, f.eks. den stynede pil, der skyder op til 6 meter om på en sæson. Det er flere centimeter om dagen, og her kan man faktisk tale om at se en plante vokse.
Og så sker det. Man kan se det på alle grenene på piletræet, og på mange af planterne i haven. Det er synligt på planterne i rabatter og andre steder på landet. Der er en begivenhed som ændrer planternes vækst. De planter som vokser hurtigst bliver påvirket mest, og det sker typisk i perioden midt i maj til midt i juni.
Det skete også sidste år. Det vidner staudernes stængler træernes grene fra sidst år om.
Stænglerne på stauderne fra sidste år er nu blege, visne og alle små grene er slidt væk af solen og vinterens kolde, tunge og voldsomme atmosfære, men de har også det her karakteristiske og dog subtile svaj, godt en 1/3 fra roden.
Træernes skud fra sidst år er tydelige med sine grønne stammer. Ikke lysegrøn som skuddet fra i år og ikke mørkegrønt som skuddet fra året før sidst år. På den måde kan man iagttage træets vækst mange år tilbage. Mange træer i landet har stammer som vidner om samme begivenhed.
Der er et misvækstmønster som ses tydeligt på næsten alle to-kim-bladede planter. Planterne slår et knæk i væksten. I stedet for at være en lige pilegren, cikorie, burre eller noget andet, slår plantestenglen pludselig et knæk der viser sig over en strækning på 5-15 cm. på stammen, grene eller stænglen.
En usynlig kræft har slået den ud af kurs og der går nogle dage før planten igen finder orienteringsevnen. Det svaj eller den bue som stænglen eller grene har fået forsvinder ikke igen, og begivenheden fikseres i planten.
Hvert år bemærker jeg denne misvækst og siden jeg har fået øjnene op for den, kan jeg spore den alle vegne, tydeligst er den i nærheden af kornmarker hvor der har været anvendt stråforkorter. Og der er en sammenhæng!
Man kan forvisse sig om at det er brugen af stråforkorter som får planterne til at vokse i de her beskrevne mønstre ved at iagttage vækstmønstrene omkring en mark som er blevet sprøjtet med stråforkorter, 2-3 uger efter kan den anormale vækst iagttages på stængler, grene og stammer.
Misvæksten angriber træer, stauder og andre tokimbladede planter - dvs. det som ikke er græs- og kornarter. Alle kan forvisse sig om det ved at se ud af vinduet eller være opmærksom på det næste gang de er i nærheden af en stråforkortet kornmark.
Jeg kan ikke uden at ærgre mig bruge pilegrene til pileflet. De er buet et eller flere steder på stammen, og de har derfor en mindre brugsværdi.
Det er beskadigelse af mine afgrøder på min grund.
I år har vi oplevet et varmt forår og det har givet vintersæden gode vækstbetingelser. Marker med vintersæd bliver netop nu mange steder sprøjtet med stråforkorter, og vi kan forvente at også brugen af stråforkorter på vårsæden sker på et tidligere tidspunkt end i de foregående år.
Forurening, lokalitet og tidshorisont
Forurening kender ingen grænser, hører man ofte, men det er ikke sandt. En forurening har en geografisk og tidslig udstrækning. Nogle gange målbare andre gange ikke.
Spilder jeg et kilo salt på jorden, vil det ligge længe der og langsomt blive opløst i jorden og udvaskes til åer og vandløb eller til grundvandet. Dette er hvad man kan kalde en punktformrig forurening.
Laver jeg et bål, og sender røg og gasarter op i atmosfæren, bevæger forureningen sig med vinden i luften og fortyndes. Tunge molekyler falde til jorden først måske flere kilometer væk og bidrager til en lokal forurening, mens forurenende elementer med lille vægt som f.eks. CO2 og SO2 bidrager til henholdsvis en globale drivhusopvarmning og en regional surregn.
Tidsfaktoren kan illustreres med DDT eller andre sværtenedbrydelige miljøfremmede og skadelige forbindelser. De virker først lokalt og har en lokal effekt, men da de ikke nedbrydes og samtidig ophobes i fødekæden transporteres de med vejrmønstre og i deres biologiske værter, og kommer derved til at bidrage til en global/regional effekt.
Når planterne vokser forkert som følge af anvendelsen af stråforkorter så er det også en indikator på tilstedeværelsen af miljøskadelige stoffer i luften i min have.
Kan vi ikke godt blive fri for anvendelsen af det, det er unødvendigt og synligt skadeligt.
Når jeg kan lugte landmandens sprøjtemidler; afbrændingen af plastik fra en nabo; en koldstart; en brændeovnen som ikke brænder rent o.l. så opleves effekterne af forurening helt lokalt og direkte på mig om mit nærmiljø. Og der er ingen undskyldning for ikke at kommentere sagen.
Pesticid forbruget i primærproduktionen
Pesticider er en fællesbetegnelse for en række kemikalier anvendt i primærproduktionen. Pesticiderne opdeles normalt i fire grupper og navngives efter hvad de virker mod. Der er insektmidler, svampemidler, der er ukrudtsmidler og de såkaldte vækstregulatorer.
Landmandens anvendelse af sprøjtemidler har sanselige effekter på mig og jeg kan se effekterne af anvendelsen af flere typer af sprøjtemidler i haven.
Sprøjtningen mod ukrudt er den mest synlige og er tydeligst i skæl og i haven umiddelbart op til marken. Det kan være visne blade, mørke pletter og spiralvoksende planter, der siden går ud.
De synlige skadevirkninger er for det meste flot afgrænset og holder sig til skællet.
Som man nærmer sig grænsen mellem haven og den konventionelle kornmark træder man ind i en anden verden. Har marken også fået stråforkorter er oplevelsen total.
På grænsen er planterne (de tokimbladede) forkrøblede. De vender om vokser nedad og svinder igen og vokser opad. Resultat er en stam med en liggende S-form. Det skaber en tydelig overgang mellem have og mark.
Havde det blot været omfanget af skadevirkningerne var jeg ikke bekymret og ærgerlig. Men jeg er oprevet, bekymret og ærgerlig.
For det viser sig - og det er hvert år og det kan alle forvisse sig om - at også planterne i den anden ende af haven, langs rabatterne, og utroligt mange andre steder i landet vokser underligt. De vokser ikke nedad som lige i grænsen mellem maren og rabatten, men de slår et svaj og laver en salgs stående S-form.
Signaturen i planternes vækstmønster er fra anvendelsen af stråforkorter.
Det er den mest skadelige og mest ubrugelige sprøjtegift vi har i viften af kemikalier på marked til landbruget. Og den anvendes stadig i store mænger.
Jeg har svært ved at ignorere det. Jeg ser det det hele tiden og det er tydeligt mange steder. Når man først har fået øje på det, ja så er det synligt alle vegne.
Den misvækst som jeg her taler om, hvor planternes stængler slår et svaj og laver en bue, kan registreres langt væk fra kornmarker, hvor der har været anvendt stråforkorter. Det er ikke ualmidneligt at disse misvækstmønstre kan spores 500 meter væk fra marken som har fået stråforkorter.
Der dyrkes meget korn i landet hvor der anvendes stråforkorter, og viser det sig at stråforkorter også anvendes i produktionen af grantræer, potteplanter, og frugt. Alt i alt ser vi ikke nogen reduktion i anvendelsen af denne sprøjtegift.
Og det gør vi heller ikke i år, at dømme efter de sprøjteskader, som jeg kan iagttage rundt om i landet.
Ordenskultur og æstetik
Nogle river gårdspladsen fordi det skal se ordentligt ud. Der er mange ting som jordejere gør for at holde orden. Nogle mennesker ville mene at min have er uordentlig selv synes jeg den afspejler en nydelig orden.
Hvad der er ordentligt er noget som samfundsmæssigt flytter sig. Haverne skal holdes på en speciel måde, der er ordenskodeks for hvordan markerne som skal se ud og hvordan man holder området omkring gården, hvor gårdspladserne holdes fri for ukrudt osv.
Jeg er vild med vækst og jeg blander små frugttræer med højt græs og vilde blomster. Jeg er vild omsætning - ikke økonomisk eller udblæsningen i en bil, men omsætning af biomasse - og jeg nyder at se efterårets balde skifte farve og blive mørke og våde og for at klaske sammen for at blive til jord af regnormenes skånsomme behandling. Naturen har i sig selv en iboende orden som jeg finder ordentlig.
Jeg kan lide vækst, og jeg kan lide at se planterne vokse som de nu skal, med lige stammer, der peger op og med regelmæssige sideskud. Det er orden for mig.
Jeg finder det overordentligt uordentligt når planterne vokser underligt, og det bliver jeg altså ked af at se på.
Der findes i dag indbyrdes kæmpende ordensregimer. Man kan se resultatet af ordensregimernes kamp i villakvarteret hvor haver ender som anlagt sten- og skærvehaver. Ejeren af haven har ikke kunne holde ordenspresset ud og fordi det er legitimt at have en stenhave og illegitimt at have mælkebøtter og andet i haven, ja, så ender haven som et stenbed.
Jeg synes det er noget rod når naboen rydder op ved at brænde sit plastik af, jeg synes det er noget rod når gårdspladsen, eller hegnet i haven skæmmes af visne blade, midt om sommeren som følge af anvendelsen af sprøjtegifte.
Landbruget og sprøjtemidlerne
Halvdelen af landets areal sprøjtes med gift. Store arealer i landet sprøjtes med stråforkorter. Sprøjtning har en række skadevirkninger her og nu og på lang sigt.
Den del af landbruget, som anvender pesticider, har ambitiøse målsætninger om at halvere behandningshyppigheden i forhold til år 1985, hvor behandlingshyppigheden toppede. Sprøjtehyppigheden er et bud på det gennemsnitlige antal sprøjtninger pr. mark baseret på mængden af solgte kemikalier og en viden om det opdyrkede areals størrelse.
I perioden 1985 til 2002 falder fra 3,2 til 2,04. Reduktion er ikke nok til at opfylde landbrugets egen målsætning på 50%.
Så er det jeg spørger om det forholder sig sådan at landbruget kunne opfylde egen målsætning om sprøjtehyppighed ved at undlade at anvende stråforkorter?
Det kan under alle omstændigheder pynte på tallene hvis stråforkorter røg helt ud af billedet. Jeg kan ikke forstå at det er tilladt at anvende stråforkorter overhovedet, det er ingen økonomisk gevinst, det har en række direkte og indirekte skadevirkninger.
For mig er problematikken omkring anvendelsen af stråforkorter mere end blot at det er grimt - det skæmmer mange planter i landet og giver synlige skader på træer som vil kunne følges mange år - det er også skadeligt og hæmmer biomasseproduktion, muldproduktion og CO2reduktion.
En mark med masser af organisk stof - f.eks. resultatet af nedbrydningen af halm - har ydet et positivt bidrag til reduktion af drivhuseffekt idet der er mange flere humuspartikler i jorden, og da humuspartikler er opbygget af kulstof fjernes det fra atmosfæren. Samtidig kan humus holde på kvælstoffet fra det tidspunkt det tilføres til det tidspunkt hvor det optages af planterne.
Vi - som så mange andre steder i olieøkonomien - oplever her en pradoksal situation. Alle - landbrugets topfolk og forskningsinsstitutioner, forbrugerorganisationer osv. - vil gerne af med stråforkorter. Det er gang på gang blevet påvist at det ikke økonomiske kan betale sig at anvende stråforkorter. Der synes ikke at være nogen grund til at vi ser der anvendt til korn i det omfang som vi ser det. Hvorfor bliver det ved.
Hvad sker der nu
Jeg elsker væksten og hvert år ødelægges min oplevelse af planterne af haven af at der kommer de her omtalte sving på stænglerne. På nogle planter er det meget synligt på andre er det mindre synligt. Det forekommer kun på to-kims-planter og altså ikke på græsarter.
Jeg opfordrer alle til at se sig om efter disse skade. De er over det hele og alle kan identificere dem med lidt øvelse og iagttage denne sammenhæng. Faktisk kan man ikke undgå at se dem når man først har fået øje for dem. Det er en visuel forurening af landet, og det skal standses.
Planterne vokser forkert og det er ikke rimeligt? Stop så. Det er på tide at denne unødvendige og stærkt problematiske sprøjtegift bandlyses. Sprøjtegift kan man vel knap nok kalde den, for den bruges for at forhindre kornet i at vokse, det er da en underlig form for "plantebeskyttelse".
Det bliver tydeligt omkring 1. juni. 2-3 uger efter at mange kornmarker er blevet behandlet med stråforkorter. Den vækst som planterne præsterer i dagene efter sprøjtningen slår et sving til siden og svinger tilbage på rette kurs. Der er derfor som hovedregel mest synligt på planter med meget vækst.
Stråforkorter er skadelig, det er der ikke nogen tvivl om. Man siger at landmanden ikke foder sine avlsgrise med stråforkortet korn, fordi det skader fertiliteten. Vi vil have stråforkorterfrit brød og havergryn. Hvem er det lige der skal spise alt det stråforkortet korn?
Kan vi så få en succeshistorie hvor de involverede parter bliver enige om at stoppe en unødvendig praksis til fordel for mennesker, dyr, planter og vores alles fremtid. Og så ville det klæde landbruget hvis landbruget lod være med at klynke eller fremhæve marginale forbedringer som store fremskridt. Kom nu landbrugsorganisationer og storbønder begynd nu en argumentation som tager udgangspunkt i at der også findes et landbrug om 20 til 30 år.