Rodekassen er forspirring
Kemikalien
Spanden
Jeg købte en murespand i dag. En af dem i plastik. Jeg ved godt den en blødgjort. Det kunne jeg lugte. Og så i bilen på vej hjem. Hvad havde jeg regnet med. Til så små penge. SÅ må der være en hage.
Varmehandsken
Jeg fik i julegave et ildrager sæt til pejsen. Flot i sortmalet metal var ildrager, askeskovl og kosten. Handsken var også flot i sort bomuld med røde kant. Handsken stank af brandhæmmer. Når man brugte den var det helt slemt. Det var stærk kemi der kom ind i huset til os og til fosteret.
Metal, stat og hemmelighed
"Jeg går ikke på kompromis med mine velunderbyggede formodninger" Sagde manden i uniform.
Han stod midt på gulvet i værelset. 3 meter fra skrivebordet.
"Alle tænkelige datakilder peger på denne sammenhæng. Vær venlig at give os den tilladelse" tordnede en ny stemme, der kom fra døren og rungede i værelset.
Uniformen havde et endnu større udvalg af skinnende metal, som var trådt ind i rummet. Med et skridt var lokalet indtaget!
Manden bag skrivebordet var fordybet i egne tanker. Han havde ansigtet og en simuleret opmærksomhed rettet mod uniformen, som nu var på vej hen over gulvet.
I løbet af de få skridt det tog uniformen at nå hen til selskabets midtpunkt, havde han åbnet sin mappe og taget en nogle illustrationer frem som han satte op på en teleskopkuglepen.
Larmen uden for trængte igennem døren ude fra gangen. Det var en hektisk aktivitet i bygningen og offentligheden var pludselig kommet meget tæt på og var blevet en meget nærgående faktor i hverdagen.
Før havde det været muligt at have en forholdsvis s tor organisation gørende uden af vække nævneværdig opsigt. Nu var der de daglige sammenstød med journalisterne, alle de nysgerrige og det kolossale mængde af telefonopkald og post.
Det var svært at holde en dagsorden som var mindre end 4 dage gammel. Der var før og der er nu. To forskellige tilstande. Og lige under overfalder ligger hele tiden bevidstheden om at alt dette brat og i den kommende fremtid vil have en ende.