Hjælp! Planterne vokser zigzag-underligt
Kronik i Fyns Stiftstidne d. 06-05-2006
Sprøjtes en mark med stråforkorter, begynder planterne i de tilstødende haver at vokse underligt. Det er stråforkorterens signatur. Det er den mest skadelige og mindst nødvendige sprøjtegift i landbruget.
Stråforkorter er skadelig
Det sker hvert forår. Det sker når foråret er klinget af og de hurtigvoksende planter når knæhøjde. Der sker noget med den måde planterne vokser på. Planterne vokser normalt regelmæssigt og opad, med mindre noget forhindrer dem i det, men pludselig vokser de forkert nogle dage, stænglerne får et knæk, et bøj, som har en boksehandske slået dem ud af kurs. Det ser ud som om planterne mister orienteringssansen nogle dage mens de vokser. Jeg nyder at se mine haveplanter vokse. Nogle planter kan vokse voldsomt i løbet af en vækstsæson, f.eks. den stynede pil, der skyder op til 6 meter på en sæson. Det er flere centimeter om dagen, og her kan man faktisk tale om at se en plante gro. Og så sker det. Man kan se det på alle grenene i piletræet, og på mange af planterne i haven. Det er også synligt på planter i rabatter og andre steder på landet. Der er noget som ændrer planternes vækst. De hurtigvoksende planter påvirkes mest, og det sker typisk i perioden midt i maj til midt i juni. Det skete også sidste år. Derom vidner både staudernes stængler og træernes grene. Stænglerne på stauderne fra sidste år er nu blege og visne. Alle små grene er slidt væk af solen og vinterens kolde, tunge og voldsomme atmosfære. Men de har også det karakteristiske og dog subtile svaj. Træernes skud fra sidste år kendes på deres grønne bark. Ikke lysegrøn som skuddet fra i år og ikke mørkegrønt som skuddet fra forrige år. På den måde kan man følge træets vækst mange år tilbage, og også her kan man iagttage dette svaj. I stedet for at være lige slår pilegrene, cikorier, burrer eller noget andet får planten pludselig et knæk på stammer, grene eller stængler. En usynlig kraft har slået dem ud af kurs og der går nogle dage før planten igen finder orienteringsevnen. Det svaj eller den bue som stænglen eller grenen har fået forsvinder ikke, og begivenheden fikseres i planten.
Eksempel på den her beskrevet misvækst. Dette svej kan have flere årsager, men en af dem er brugen af stråforkorter også langt væk fra hvor skaderne kan iagtages.
Hvert år bemærker jeg denne misvækst og siden jeg har fået øjnene op for den, kan jeg spore den alle vegne, tydeligst i nærheden af kornmarker hvor der anvendes stråforkorter. Og her er en sammenhæng! Man kan forvisse sig om at det er brugen af stråforkorter, som får planterne til at vokse i de her beskrevne mønstre, ved at iagttage vækstmønstrene omkring en mark som er sprøjtet med stråforkorter. Efter 2-3 uger kan den anormale vækst iagttages tydeligt på de friske nye skud. Misvæksten angriber træer, stauder og andre tokimbladede planter - dvs. det som ikke er græs- og kornarter. Alle kan forvisse sig om det ved at se ud af vinduet eller være opmærksom på det næste gang de er i nærheden af en stråforkortet kornmark. Havde denne virkning begrænset sig til skellet, var jeg ikke bekymret og ærgerlig. Men jeg er oprevet, bekymret og ærgerlig. For det viser sig - og det er hvert år, og det kan alle forvisse sig om - at også planterne i den anden ende af haven, langs rabatterne, og utroligt mange andre steder i landet vokser underligt. De slår et svaj og laver en slags stående s-form. Dette vækstmønster er stråforkorterens signatur. Det er den mest skadelige og mindst nødvendige sprøjtegift i viften af kemikalier på markedet til landbruget.
Den del af landbruget, som anvender pesticider, har ambitiøse målsætninger om at halvere behandlingshyppigheden i forhold til år 1985, hvor behandlingshyppigheden toppede. Behandlingshyppigheden er et bud på det gennemsnitlige antal sprøjtninger pr. mark baseret på mængden af solgte kemikalier og en viden om det opdyrkede areals størrelse. I perioden 1985 til 2002 falder behandlingshyppigheden fra 3,2 til 2,04. Reduktion er ikke nok til at opfylde landbrugets egen målsætning på 50%. Så er det jeg spørger, om det forholder sig sådan, at landbruget kunne opfylde egen målsætning om sprøjtehyppighed ved at undlade at anvende stråforkorter? Det kunne under alle omstændigheder pynte på tallene, hvis stråforkorter forsvandt helt ud af billedet. Undersøgelser har vist, at der ingen økonomisk gevinst er forbundet med anvendelsen af dette sprøjtemiddel, som derimod har en række direkte og indirekte skadevirkninger. For mig handler problematikken omkring anvendelsen af stråforkorter om mere end blot æstetik, det er faktisk også skadeligt (på fertiliteten) hæmmer biomasseproduktion, muldproduktion og derved også CO2reduktion. En mark med masser af organisk stof - f.eks. som resultat af nedbrydningen af halm - har ydet et positivt bidrag til reduktion af CO2, idet der findes flere humuspartikler i jorden og humuspartikler er opbygget af hovedsageligt kulstof. Humus har også andre positive egenskaber. Vi - som mange andre steder i olieøkonomien - oplever her en paradoksal situation. Alle - landbrugets topfolk og forskningsinstitutioner, forbrugerorganisationer osv. - vil af med stråforkorter. Der synes ikke at være nogen grund til at vi ser det anvendt til korn i det omfang, som vi ser det. Hvorfor bliver det ved?
Naturen i sig selv har en iboende orden - som jeg finder ordentlig. Jeg kan lide at se planterne vokse, som de nu skal, med lige stammer, der peger op og med regelmæssige sideskud. Det er orden for mig. Jeg finder det overordentligt uordentligt når planterne vokser underligt, og det bliver jeg altså trist af at se på. Min oplevelse af planterne i haven og andre steder på landet spoleres af unaturlige sving på stænglerne. På nogle planter er det meget synligt på andre er det mindre synligt. Det forekommer dog kun på to-kims-planter og dermed ikke på korn- og græsarter. Den vækst som planterne præsterer i dagene efter sprøjtningen med stråforkorter er forkert, planten foretager et sving til siden før den svinger tilbage på rette kurs. Det er derfor som hovedregel mest synligt på planter med meget vækst. Jeg opfordrer alle til at se sig om efter disse skader. De er over det hele og alle kan lære at identificere dem og iagttage denne sammenhæng. Faktisk kan man ikke undgå at se dem når man først har fået øje for dem. Det er en visuel forurening af landet, og skal som sådan standses. Planterne vokser forkert og det er ikke rimeligt. Stop så. Det er på tide, at denne unødvendige og stærkt problematiske sprøjtegift bandlyses. Stråforkorter er skadelig, det er der ingen tvivl om. Man siger at landmanden ikke fodrer sine avlsgrise med stråforkortet korn, fordi det skader fertiliteten. Vi vil have stråforkorterfrit brød, korn, mel og havregryn. Hvem er det lige, der skal spise alt det stråforkortede korn?