Denne siden er flydende og i udvikling
Geografi er normalt studier der relaterer sig jordens overflade.
Med succesfulde missioner til andre planeter og nogle af solsystemernes planetstore måner er det oplagt at bruge geografiske metoder på andre himmellegmer end Jorden. En udvikling som kan give os et bedre kendskab til jordens dynamikker og historie.
Geologi og planet hestorik
I Geologi læses landskabet (skrænten, kystlininen, fjældet, profilen osv.) for spor fra dynamiske formgivende processer.
Næste skridt i en geologisk analyse kunne være at pege på en rækkefølge og datering af begivenhederne. Begivenhederne er at de overskriver hinanden.
Man kan f.eks. ved grundfjeld se en bjergart der tilsyneladende er trængt ind i en værende/eksisterende bjergart. Den ene bjergart er brudt ind eller intruderet i en anden.
Derefter kan der være forkommet nogle forkastninger og man kan se at bægge bjergarter er brudt op i hele brudflader.
Her kan vi fastlægge de tre bevidenheder i forhold til hinanden.
Jordens Måne som er en lille måne og som untagelsesvis indgår som illustration, for denne tekst handler om historik på planeter eller planet store måner. Himmellegemer med atmosfære, og som er gologisk aktive.
Kraterne på månens overflade er i rækkefølge. De overskriver hinanden og giver indtryk af en rækkefølge.
Solvinden udvisker langsomt midnre detaljer på overfalder den lyser op og solbrænder den.
Månen afgiver mange andre tegn om sin dannelssesproces. I forhold til det som jeg taler om her er Månen død og har været død længe. Den har en kold kerne, der er ingen atmosfære osv.
Jorden er tilstrækkelig stor en planet til at har atmosfære og en lang periode med en glødende kerne.
Jordens atmosfære giver nedbør og vind. Der er fydende vand, der er is og stor masse og energi transport. Der er kredsløb og her er variation.
Den flydende kerne giver bl.a. pladetektonik, vulkanisme, magnetfelt. En dynamisk overflade, men ikke en for dynamisk.
Jordens historik er nyanceret og varieret. Derer mange formende processer some er optegnet. Jeg taler her stadig kun om geologi, vi har jo også biologi her på jorden.
(Uden fast grund ikke særlig dyb i tidsmæssig forstand historik)
Venus: Ikke vnad kun varme meget atmosføære ikke spændenden geolog???
Merkur har ikke atmosfære og er ikke geologisk aktiv????
Mars er for lille til at opretholde en varm kerne. Derfor er der ikke længer noget magnetfelt på planteten. En forklaring på marses manglende atmosfære, og det er manglende, fordi vi kan se at der en gang har været vand og flydende vand med periodiske aflejringer.
En forklaring er at der at jernene da den størknede, og magnetfeltes afbøjende effekt på solens ioniserede stråling,begyndte at løsrive atmosfæresnmolekyler og langsomt blæse atmosfærern ud i rummet. Mye må¨linger afslører at mars har en byge af atmosfæriske partikler ud i rummet.
MArs er som sagt lidt lille til at have en atmosfære som jordens, men der er atmosfære. Den er ikke særligt tyk, ogtrant som at være i 10 km. Højde på jorden...
Historik; Mere nyanceret historike.
titian