Permakulturdesign og udviklingsrammer for området umiddelbart omkring pileanlægget i Den selvforsynende landsby
Dette oplæg er lavet i samarbejde med pileanlægsgruppen Sofie og Kasper og permakultur-certifikat indehaverne Rasmus og Tor i den Selvforsynende Landsby. Gruppen har fået de overordnede rammer af projektet godtkendt og begynder i sommer 2006 anlægsarbejdet. Følg med i udviklingen under LogBogForPileAnlægget
Dette oplæg skitserer en overordnet tilgang til området som på kort sigt gør området tilgængeligt og attraktivt og på lidt længere sigt åbner muligheden for en produktiv udnyttelse af området. Oplægget et altså et forslag til en strategi for udviklingen af området som her og nu rydder op og som længer sigt skaber et rekreativt og produktivt område. Oplægget - ligger inden for rammerne af det overordnede design - består af fire dele: et sektoranalyse, et zonedesigne, en tids- og ressourceplan og et kort over de anlæg der skitseres. Området foran pileanlægget rummer mange potentialer. Der er vand, sol, læ og god jord. På nuværende tidspunkt er området foran anlægget svært fremkommeligt og der ligger dynger af sten og jord fra anlægsarbejdet, der er også to huller som hovedsageligt er lavet i forbindelsen med anlæggelsen af pileanlægget. Derudover er det gravet nogle nødtørftige små render til at lede vandet væk.
Sektor analyse af områdets iboende muligheder og begrænsninger
Pilen skaber læ fra nordlige kolde vindretninger. Pilen udgør en sollomme med et stort areal. Terrænet er vandret umiddelbart foran anlægget i længden dvs. 180 m, dog med det største vandrette areal foran det østlige anlæg og med en indsnævring til et minimum - af vandret areal - foran det vestlige anlægs østlige del (se vejledende højdekurver på kortet). Vi har lov til at opføre to mindre vandhuller og drænrender. Terrænet er faldende ned mod anlæggets vestlige del. Der er masser af vand. Der er et skovområde umiddelbart vest og øste for anlæggene. Der er bag ved anlægget en eng som skal græsses af dyr eller slås Der er mellem anlæggets nordlige flade og indhegningen af engen en bræmme på 3-4 m som ligger skyggefuldt og som ligeledes er plant og tørt. Området kan en gang i fremtiden blive udsat for anlægsarbejde når anlægget skal fornyes eller skader skal udarbejdes. Der er planlagt anlæggelsen af en større sø på 200 m2 i området umiddelbart syd for det østlige anlæg.
Zonedesign
Den del af anlægget som ligget tættest på bogruppen mod nord (Brolæggergrusrundel) ligger tæt på bebyggelsen og har gode adgangsmuligheder. For grund 17, 19, 21, 23 er der tale om zoneområde 1-2. Selve pileanlægget er et ressourceområde og kategoriseres altså som zone 3, fårefolden, skovområdet og området langs åen er ligeledes zone 3-4.
Udformning af området og begrundelse for installationer
Området er rigt på vand og derfor foreslår vi syd for pileanlægget i en afstand af 4-5 meter at lave en på midten 0,40 m dyb og 1,2-1,5 m. bred afledningsrende. Denne leder overskydende vand fra syd uden om anlægget i vestlig retning og holder på en vis mængde vand. Grøften laves med to udposninger på vejen med en samlet bredde på f.eks. 3 meter og en maksimal vandybde på 1 meter. Grøften og de to udposninger (søer) har vi fået tilladelse til og har flere formål. For det første vil disse sammen med renden holde på vandet og derved bidrage med en forsinkelseseffekt. Altså holde på vandet på sin vej ned til åen. For det andet vil renden og udposningerne skabe betingelser for akvakultur og vandafhængigt dyreliv som f.eks. frøer. For det tredje vil renden dræner området syd for pileanlægget og gøre at der bliver gode tørre adgangsforhold foran anlægget, hvor der også er læ og et godt mikroklima. For det fjerde kan vandet i renden og fra de to små søer bidrage til vanding af afgrøder, og som det sidste vil vandet i kombination med sol – refleksion af solskin - og pilen bidrage yderlige til forbedring af mikroklimaet, der både gavner pilen i anlægget og de afgrøder som dyrkes mellem vandet og pilen. Beplantningen her må dog ikke blive for høje i det det kan sinke fordampningen fra pilen. Således forestiller vi os at vi f.eks. i højbede kan dyrkes artiskokker, asparges, frugter og bær i dette lune og vandrige område. Men som sagt peger dette oplæg på de overordnede rammer og vi går ikke ind og udspecificerer hvad der skal dyrkes hvor.
På nordsiden af pileanlægget er der et område som ligeledes er plant, her foreslår vi at man kan plante f.eks. jordskokker, da de kan tåle at stå nordligt, ikke bliver for høje. Dette kan kombineres med f.eks. en grisefold eller anden fold og en sti langs anlæggets nordside. I forhold til det vestlige anlægs nordside, kan det være en god ide at lade fårefolden gå denne vej ud til græsmarkens vestlige del som en vinterfold, derved kan fårehuset benyttes både til sommer- og vinter græsning. Det er på dette nordlige område der både er plant og tørt at eventuelt fremtidige udbedringsarbejde eller anlægsarbejde med store maskiner foretages fra.
Mellemrummet mellem pileanlæggene gøres fremkommeligt og dette oplæg skaber også adgangsbetingelser for køretøjer over den her skitseret drænrende og mellem anlæggene mod folden.
Andre områder som er relateret anlægget er området umiddelbart øst for det østlige anlæg her er der en dejlig plet som egner sig godt til ophold og leg. Her er læ, det er tæt på bogruppen, tæt på skoven og området er plant, med let adgang til både fårefold, pileanlæg og det her skitserede område foran pileanlægget. Her kan med fordel plantes frugttræer, buske og opstilles gynger/legepladselementer og en bænk.
Dette design tager udgangspunkt i områdets iboende muligheder og kæder området sammen til et hele. Der er skitseret tre indgreb som ses på det vedlagte kort: Der et en drænrende 4-5 m. foran anlægget med udposninger, det er en fordelerende 10-20 meter foran det vestlige anlæg (samme princip som man finder i fårefolden), og endelig er det en overgang og forbedring af tilkørselsmulighederne mellem de to pileanlæg.
Anlægsarbejdet deles op i tre faser af et års varighed
1. år, 2006:
De to huller fra anlægsarbejdet fyldes op og den rende der nu løber mellem dem gøres dybere og bredere. Dette kopierer princippet fra vådengen. Vandet løber til renden gennem drænrør og løber herefter gennem jorden ned mod anlægget. Dette sikre en stabil tilførsel af vand til det akvakulturanlæg som er skitseret i oplægget. Der graves den egentlige rende 0,4 m. dyb på midten, og 1,2-1,5 i bredden, med udposninger på om til 3 meter og op til 1 meters dybde. Jorden fra gravearbejdet ligges mellem pileanlægget og renden og planes dels ud dels ligges det i bunker til højbede, der lavens en underføring foran gennemgangen mellem anlæggene. Der sås jordforbedrende planter og græs. Der plantes evt. jordskokker i nord for det østlige anlæg, og en vinterfold til fårene anlægges nord fra det vestlige område ud mod græsmarken. Arbejde omkring 60 timer med maskine + 20 timer til fold + hvad der ellers skal til med spadearbejde. Der er udgifter til maskinen, til såsæd og underføring. 80 timer og 8000 kr. (6000 til Gertrud, 2000 kr. til såsæd og underføring)
2 år, 2007:
Renderne ses efter og der lavers finish af gravearbejdet. De store sten fra anlægsarbejdet placeres i sollommer og der anlægges enkelte højbede og gangstier. Der bruges omkring 100 timer på anlæg. Grisefolden laves evt. og grise sættes ud (der er jo strøm). 40 timer med Gertrud + 20 timer til grisefold + det løse. 80 timer og 6000 kr. (4000 til Gertrud og 2000 til griseskur og uforudsete)
3. år, 2008:
Der anlægges stier og højbede plantes til med ressourceafgrøder som f.eks. lucerne, kløver og andet, og i enkelte bede sættes asparges og andet. 60-100 timer til anlæg, udplantning og havearbejde og 2000 kr. til såsæd.
Kort over anlægsarbejdet og højdekurver, samt principtværskitse af området umiddelbart foran pileanlægget: 