Muslingeskaller
Et læs muslingeskaller er ankommet - disse er efter sigende fanget af fiskere fra Bogense havn.
Mange af husene i landsbyen bruger muslingeskaller i fundamentet. Skallerne er tilovers fra muslingeindustrien, dvs. indholdet er kommet på dåse og står nede i et supermarked. Når der ankommer et frisk læs muslingeskaller, afgiver de i en rum periode en kraftig lugt af hav og rådnende skaldyr. Det er derfor nødvendigt at muslingeskallerne ligger og lufter på marken, før de bruges. Dette kan til gengæld forårsage gener for beboerne - også helt oppe i Hundstrups villakvarter - hvilket vi, der bruger muslingeskallerne, beklager meget.