Gruppearbejde
GYM-IT: kommentarer til KlasserumsPCen
- jeres forløb lægger i høj grad op til, at der er en høj grad af selvdisciplin hos kursisterne. Hvordan er jeres erfaringer med kursisterne i den forbindelse? Er det realisabelt?
Forløbet og arbejdsformen bygges op over en periode, hvor elementer af øvelsen introduceres gradvist. Med det skitseret oplæg som målet. Først introduceres f.eks. gruppearbejde over stramme og enkelte arbejdsspørgsmål, derefter udvides spørgsmålene. De forskellige grupper kan så i en periode arbejde med forskellige spørgsmål, hvor der er en opsamling i matriksgrupper. Et gang eller to er klassen samlet i Pc-lokalet, hvor de arbejder med skabeloner og programmer som de skal anvende som Pc-ansvarlig. Det kan være elementer af fronter, Google-earth, Tekstbehandlingen, indsættelse af billeder og billedmanipulation og lignende. Så introduceres den pc-ansvarlige. OG så introduceres arbejdsformen og den udvikles og forfines. Når den Pc-ansvarlige er på plads. Kan man i tilrettelæggelsen af arbejdet give den Pc-ansvarlige ekstra hjælp i det materiale som ligger tilgængeligt i fronter. Det kan være et dokument med f.eks. uddybende spørgsmål og måske spørgsmål de PC ansvarlige kan stille grupperne, som de vender tilbage og arbejde videre med. Der er jo mulighed for at hjælpe de PC ansvarlige med ledende spørgsmål til grupperne eller afkræve grupperne svar på forklarende mekanismer eller forklaringer på illustrationer.
- hvordan sikrer man et vist kvalitativt niveau, når kursisterne i så høj grad er ansvarlige for indholdet? har man ikke brug for en form for check af kursisternes læring?
Checket af kursisternes læring sker bl.a. i opsamlingerne som har mange elementer til fælles med ”traditionel” klasseundervisning. Det er klasse dialog hvor vi sammen afsøger dagens emne og samler op på de væsentlige pointer. Det er denne del af modulets undervisning som rummer det notatvenlige, hvor pointerne kommer på tavlen eller på projektoren. Denne undervisningssekvens kan være mere direkte på de enkelte deltagere og man kan spørge ind til de enkelte og lade de stille kursister få chancen for at i talesætte modulernes indhold. Med tiden kan man håbe at der i klassen udvikles den konsensus, at det er vigtigt at være forberedt til netop disse timer, for så kan man bidrage med noget i gruppearbejdet, og for at klassen som helhed oplever at timedokumentet bliver bedre. Det giver det bedste resultat hvis flest mulige har forberedt sig hjemme. Vi håber derved at opbygge en lektielæsningskultur.
- hvordan sikrer man sig, at de Pc-ansvarlige har de fornødne IT-kundskaber? Kunne det ikke blive en hæmsko eller tidsrøver, hvis disse egenskaber ikke var tilegnet på forhånd?
IT-kundskaberne spredes i klassen ved, at de som har færdighederne begynder som Pc-ansvarlige og der er jo to ad gangen. Det kan være en trænet og en begynder sammen. Her sker der en udveksling af erfaringer og der udvikles en PC kultur i klassen. Der er også endnu et element nemlig at Pc-arbejdet projekteres ud i klassen ”online” og her vil kursister som f.eks. ikke er opslugt i gruppens diskussionen kunne opfange nogle kundskaber mens gruppen arbejder. Vi skal jo tænke på at hele klassen arbejder med opgaver af forskellige karakter. Det kan også være nødvendigt at lave noget der minder om en hvidbog som beskriver kort nogle af de programmer, man kan anvende som Pc-ansvarlig og deres anvendelse sammen. De enkelte kursisterne ved jo at det en dag bliver deres tur og dette kan måske også virke stimulerende for interessen for udvikling af pc-kompetencerne.
Pædagogisk-ramme for undervisningen
Gruppearbejdet tager udgangspunkt i de IT muligheder som er til stede i det almindelige undervisningslokale på VUC-Odense og peger på en undervisningsmodel som inddrager de muligheder som det giver i længere undervisningsforløb. Opgaven har følgende udformning:
- Rammer for undervisningen
- Motivation for udvikling af model
- Introduktion, arbejdsformer og oplevelsen af den arbejdende klasse
- Pædagogiske overvejelser
- Anvendelsen af computer og programmer
Rammer for undervisningen
I undervisningslokalerne på VUC i Odense har vi en PC i klassen med internetforbindelse og projektor, trådløst internetforbindelse til medbragte bærbare samt den fælles brugerplatform Fronter. Bordene i undervisningslokalet er arrangeret i grupper, dem er der 3-5 af og endnu et bord har klasse-PC’en med projektor. Klasserummet indeholder selvfølgelig stadig traditionelle undervisningsmidler som tavle, OH, kort og andet som også indgår i forløbet. Klasse-PC med netadgang og projektor inddrages i undervisningen som en mellemting mellem at være i EDB-lokalet, hvor alle kursisterne bruger PC, og at være i klassen, hvor det normalt kun er læreren der bruger PC’en. Dette oplæg handler om at flytte læren væk fra operationer af denne PC og overlader arbejdet med denne til kursisterne på skift.
Motivation for udviklingen af modellen
Lærerens anvendelse af PC’en i undervisninger begrænser kontakten med klassen. Dette skal ses i sammenhæng med hvor meget hjælp og gode illustrationsmuligheder der er i PC-en med projektor. Dette oplæg peger imidlertid på at PC’en i klasserummet har yderligere pædagogisk potentiale og oplægget peger på nogle af disse muligheder. Netadgang i undervisningen er med til at ændre forholdet mellem viden, lære og kursist. Da OH’ere blev introduceret ændrede den også mulighederne i undervisningen, men ikke på forholdet mellem viden, lærer og kursist. Læren havde OH-materialet med hjemmefra og på den måde udvidede OH’eren muligheden for hvad der kunne præsenteres i undervisningen og sikrede læreren en bedre kontakt med kursisterne, da læreren ikke skulle bruge tid på at tegne illustrationer og tabeller på tavlen. Med OH’en var dette tilgængelige i klassen øjeblikkeligt. Med netadgang i klasserummet bliver det muligt for kursisterne at akkompagnerer undervisningen, lave opslag som supplement til undervisningen og på anden måde bidraget til undervisningens udfoldelse, når et tema eller et emne tiltrækker holdets fælles fokus. Læren, og det er noget vi som lærer skal forholde os mere og mere til, er ikke længere i klassesituationen container for unik viden, men viden kan løbende udfordreres. Derved ændrer netadgang på selve indholdet af undervisningen, for hvad er det væsentlige og hvad er det uvæsentlige i undervisningssituationen? Vandrer historier som f.eks. corioliskraften og vandets vej ud af håndvasken er ikke længere en del af undervisningen. Lærens rolle som underviser ændrer sig, og gør os selvfølgelig ikke arbejdsløse, for vi skal bl.a. være med til at fastholde undervisningen på de centrale temaer for faget og sikre fordybelse i kernefagområderne. Den undervisningsramme som dette oplæg skitserer imødekommer nogle af de nye muligheder og det ændrede forhold til hvad der er vigtigt og hvad der ikke er det i en undervisningssammenhæng. Samtidig introduceres der arbejdsformer som skærper klassens fælles fokus på undervisningens indhold i forhold til læreplaner, kursistkompetencer og elevdeltagelse bl.a. gennem gruppearbejde der munder ud i et fælles produkt for hver lektion, et lektionsdokument.
Introduktion, arbejdsformer og oplevelsen af den arbejdende klasse
Den undervisningsramme som i det kommende skitseres introduceres som en tilbagevendende arbejdsform i hvert tema. Det forventes således at klassen har et kendskab til og fortrolighed med undervisningsformen. Undervisningsrammen indebærer at kursisterne på skift skal være PC-ansvarlige, dvs. at én eller to kursister arbejder med computeren. Som PC-ansvarlig skal kursisten: - Hente illustrationer frem fra Fronter-rum som skal bruges i undervisningen (og som læren, og kursisterne her fundet frem på internettet) - Udforme et lektionsdokument (som griber vigtige elementer af timernes indhold og fikserer dem i et slags fælles notat). - Akkompagnerer undervisningen med opslag og illustrationer hvis nødvendigt. - Føre webdagbog.
Ved forløbets begyndelse præsenteres undervisningens opbygning. Den kommende skitse for undervisningen er baseret på moduler af 3 timer af 50 min. Der tages i introduktionen udgangspunkt i læreplaner, kompetencemål og kursistaktivitet, således at klassen i fællesskab skærper interessen for og afgrænsningen af faget, af kompetencer samt forventningerne til undervisningen og undervisningsdeltagelse.
Før modulet
- Lektien til næste gang ledsages af et overordnet spørgsmål. Spørgsmålet åbne op for forståelsen af lektien, og skaber en afgræsning til brug for internetsøgning. Spørgsmålet skal være tilpas bredt således at det rummer hele lektiens indhold. Hvis de kommende moduler ikke tager udgangspunkt i hele lektien bruges følgespørgsmålet til at udpege de væsentlige dele af teksten for selektiv lektielæsning. - Kursisterne opfordres til at ledsage lektiearbejdet med litteratursøgning og internet-søgning og ligge forslag til spor eller illustrationer som skal forfølges i timen ind i fronter. - I et fronterrum ligger læren link og illustrationer som skal bruges til at forfølge lektiens indhold. Disse link peger på materiale og illustrationer som skal bruges i undervisningen og som de PC-ansvarlige præsenterer i undervisningen og bruger i lektionsdokumentet. - Kursisterne – og specielt den kommende times notar – orienterer sig i illustrationer med henblik på figurer og illustrationer som kan sættes ind i lektionsdokumentet.
Modulet begynder
- Sidste uges PC-ansvarlige gennemløber kort sidste lektions indhold og laver et kort resume. Eventuelle løse ender afsluttes, f.eks. uklarheder eller uafdækkede spørgsmål. Herved lukkes dette notat og ligges tilgængeligt for de andre i klassen og printes evt. ud til alle. - De pc-ansvarlige indtager deres pladser ved computeren og åbner et dokument (se dokument i afsnittet om anvendelse af computer og programmer) med timens arbejdsspørgsmål og målsætning. Dokumentet kan have et billede eller en illustration som åbning for gruppearbejdet og som giver lektionsdokumentet en entydig karakter (til fastholdes af erindringen om timerne). Dette startdokument udleveres med 1 eller 2 ark pr. gruppe.
Gruppearbejdet begynder
- Herefter er der gruppearbejde. Grupperne tager udgangspunkt i lektien, følgespørgsmålet, timens arbejdsspørgsmål og målsætninger. Gruppernes opgave er at besvare arbejdsspørgsmålene på baggrund af lektien og bidrage til udviklingen af det fælles lektionsdokument og til opfyldelsen af modulets målsætning. - Dagens PC-ansvarlige tager bestik af gruppediskussionerne og arbejder med lektionsdokumentet. Grupperne eller personer fra grupperne henvender sig til de PC-ansvarlige med formuleringer og besvarelser som de gerne vil have med i dokumentet, det kan være svar på arbejdsspørgsmål og andre forklaringer f.eks. beskrivelsen af en mekanisme. Under gruppearbejdet melder grupperne altså tilbage til de PC-ansvarlige med besvarelser på spørgsmålene. - Derved er de fleste arbejdsspørgsmål besvaret og skrevet ind i dokumentet når klassen begynder den fælles diskussion typisk efter 1½ lektion. - Læren går rundt til grupperne og holder diskussionerne i gang og bidrager med forståelse og peger på hvor i lektien der kan findes svar, problematiserer besvarelser og perspektiverer.
Modulet afsluttes de sidste 1½ lektion - Grupperne fremlægger og klassen diskuterer arbejdsspørgsmålene. Læren retningsbestemmer klassens fokus med overblik og intention. - De PC ansvarlige føjer ekstra notater til dokumentet af indsætter illustrationer i dagens lektionsdokument. - Når diskussionen er ved at være udtømte, kan læren udrulle en gemmegang af dagens emne som er notatvenlig, spørgsmål besvares, eller der stilles nye spørgsmål som kunne være interessant af forfølge.
Denne undervisningsform sammentænker gruppearbejde og lærestyret undervisning og fokuserer i sin opbygning på forberedelse og samarbejde. Undervisningsformen gør formålet med undervisningen tydeligt og skærpe klassens fælles mål. De første 1½ timer bruges på gruppearbejde hvor vi har en dynamisk klasse i bevægelse, når grupperne har diskuteret en besvarelse til et spørgsmål melder en eller flere ind til den PC-ansvarlige – som ideelt set er placeret midt i rummet – og formidler besvarelsen på arbejdsspørgsmålet. Denne form for gruppearbejde sikrer dels en gruppediskussion dels en formidling af resultatet af denne diskussion til en tredje part. Den sidste 1½ er klassestyret eller klasseorienteret og samler op på gruppernes arbejde og udrydder misforståelser.
Pædagogiske overvejelser
Gennem introduktionen til fagets læreplan, studieaktivitetsmål, og kursistkompetencer udvikler holdet som helhed en forståelse for de krav der stilles i undervisningen og til dem som personer og som hold, og fastholder undervisningen som et fælles projekt. Gennem arbejdet som PC-ansvarlig udvikles der it-kompetancer hos den enkelte kursist og hos holdet om helhed (da arbejdet på pc’en projekteres ud i lokalet), og der udvikles en IT-kultur. Grupperne eller enkeltpersoner fra grupperne melder tilbage til den PC-ansvarlige og formulerer besvarelsen på spørgsmålet. Dette træner den mundtlige kompetence i grupperne og deres besvarelse afprøves af en udenforstående (person uden for gruppen). Flere grupper kan melde tilbage på det samme spørgsmål og derved uddybe og supplere hinanden.
Herved dannes en trevejskommunikation mellem lærer, kursister og pc-ansvarlig med det fælles formål med timen. Guleroden for kursisterne kan være at de får et supplement til deres egne notater fra det fælles lektionsdokument. Dokumentet fastholder fokus på værdien af lektielæsning, kvaliteten af undervisningens indhold, træner kursisten i udvælgelse af illustrationer eller eksempler og i betjening af computerprogrammer.
Anvendelse af computer og programmer
Den her skitserede undervisningsform kræver en system der vælger den PC-ansvarlige, det kan gøres efter alfabetet og de fire næste i alfabetet skal være klar til at være ansvarlige næste gang.
Arbejdsspørgsmålene ligger i fronterrums mapper der er organiseret efter tema, således er der f.eks. 3-6 af disse, svarende til årets temaer. I samme mapper finder man også linkhenvisninger. Arbejdsspørgsmålene er organiseret efter ugenummer, tema og undertema f.eks. 07_cykliske_processer_istider. I dokumentet med arbejdsspørgsmål er der også indført link til illustrationen, animationer og andet. Derved bliver der umiddelbart for de PC ansvarlige at finde illustrationerne, animationerne eller billederne frem når vi gennemgår spørgsmålene på klassen. Arbejdsspørgsmålene er udgangspunktet for lektionsdokumentet.
Lektionsdokumenterne liggers i samme fronter mappe under temaet. Navnene på lektionsdokumenter opfylder følgende formalisme, således at der er orden i mappen: uge_holdID_tema_nr f.eks. 07_2gec120r_cykliske processer_istider_nr.1. Lektionsdokumentet skal være forsynet med følgende i sydehoved og sidebund: tema, uge, hold id, forfatter, oprettelsesdato, sti, side af side, lektie.
It-færdigheder som er nødvendige som PC ansvarlig er navigation på Internettet, brug af fronter, anvendelse af klippe og klister funktioner til f.eks. illustrationer og billeder, billedmanipulation, tekstbehandling og anvendelse af regneark. Der er således ikke mange nye it-færdigheder, men det er anvendelsen af dem i kombination der kan blive en udfordring.
Et undervisningslokale som det kunne se ud i forhold til arbejdsformen.