GearKasse
Det var sommer og denne dag havde været yderest fremragende. Vi havde alle haft vores at se til, selvom det blæste. Alle havde derfor noget at berette rundt omkring bordet. Den hyggelige aftenstund, hvor samtalerne gik stille og roligt og på hid og did, blev på brøkdele af sekunder forvandlet til sin ækvivalent.
Ja, ja: sagde jeg, det kender jeg godt. Men min koncentration omkring samtalen blev distraheret. Et eller andet generede mig i øjenkrogen. Det var lyset fra nogle billygter, der bestemt ikke opførte sig normalt. Gennem vinduet kunne jeg se skæret fra et sæt af lygter, der bevægede sig skråt opad og i rotation. Jeg erindrer ikke at kunne høre noget, dertil var baggrundssuset fra blæsten for høj. Men rystelserne gennem jorden, frembragt af bilens hærgen gennem haven, blev registreret ubevidst af alle, er jeg sikker på.
Jeg sad i sofaen med ansigtet mod vinduet og vejen, hvilket gav mig nogle sekunder før de andre til at registrere, at der var noget galt. Hele denne obskure scene blev perciperet i superslow og står forbavsende klart i min bevidsthed.
Vinduet til højre i væggen i Tvhjørnet, blev smadret af nogle af grenene fra det gamle birketræ, der stod i forhaven. Næsten samtidig, splinters vægen ved siden af. Et pænt aflangt hul blev blæst ind i lokalet. Mursten og puds blev slynget gennem rummet sammen med to hundrede kg. jern og tandhjul. Gearkassen roterede næsten ikke, da den i jævn bane frigjorde sig af murbrokkerne og fôr gennem lokalet. Gearstangen var bøjet ned langs siden, med knoppen på.
For et øjeblik siden det mest centrale inde i en bil, der nu var blevet standset i sin bevægelse af det store træ i haven. Gearkassen fortsatte dog, ud gennem bunden af bilen og videre gennem husets mur, for at ende - grebet ud af en heldigvis ubesat sofa, der kørte hen over gulvet til den væltede og gearkassen rullede hen over gulvet, for endelig at ligge sig til ro varm, spruttende og dampende og lugtede af brændt olie på gulvet lidt fra bordet.
Stilhed.... Kaos....