Hvor længe vil forbrugsfesten vare?
Den vestlige verden har et problem som presser sig stadig mere på. Det er et problem med vores alt for høje energiforbrug. Et energiforbrug der er så højt, at vi i den rige femtedel af verdens befolkning er ansvarlige for fire femtedele af jordens ressourceforbrug (energiforbrug?). Eksperterne mener, at vi allerede nu mærker de første konsekvenser af drivhuseffekten, i form af forandringer i klimaet og mere ekstremt vejr, og vi får at vide at menneskeheden risikerer langt større problemer i fremtiden forårsaget af drivhuseffekten. En ny undersøgelse har netop vist, at vi må forvente at en fjerdedel af jordens landdyr og planter må forventes at uddø i løbet af 50 år, hvis vi ikke skærer kraftigt ned på udledningen af drivhusgasser.
Andre eksperter med forstand på verdens olieressourcer forudsiger at vi allerede omkring 2010 når det punkt, hvor vi ikke mere kan øge udvindingen af råolie. Dette vil med den stadigt stigende efterspørgsel på olie kunne føre til bratte prisstigninger, hvilket igen kan medføre krise i verdensøkonomien.
Hvem har ansvaret for energiforbruget?
Hvem har så ansvaret for at gøre noget ved problemet, inden det bliver virkeligt alvorligt ikke alene for vores efterkommere og befolkningerne i de fattigere dele af verden, men også for os selv? Mest oplagt er det politikerne, som har muligheden for at regulere energiforbruget ved hjælp af afgifter og internationale aftaler samt ved at støtte udviklingen af vedvarende energikilder. Dette sker bare ikke. I Danmark har vi underskrevet Kyoto-aftalen, ifølge hvilken vi skal nedbringe vores udledning af CO2 med 21 pct. i perioden fra 1990 til 2012. Endnu har vi kun reduceret udledningen med 0,?%. Politikerne kan ikke gøre noget for alvor, før befolkningerne i den vestlige verden giver dem mandat til at gøre det, og det ser ikke ud til at befolkningerne giver dem dette mandat, før de mærker konsekvenserne på deres egen krop. Situationen er på den måde låst mere eller mindre fast, og vi kan se problemerne med klimaforandringer og oliekrise i møde og bare håbe, at det ikke bliver så slemt, som man kan frygte. Usikkerheden og magtesløsheden gør dog at andre levemåder begynder at spire frem.
Grupper af almindelige mennesker er begyndt at sætte sig sammen for at skabe eksempler på alternative måder vi kan bo og leve på og nye måder at indrette samfundet på. På den måde udnævner de hinanden til deres egne politikere; politikere som her og nu gør noget ved overforbruget af energi og de andre miljøproblemer samfundet står overfor. Det måske mest kendte af disse projekter er Friland på Djursland, hvor 12 familier i samarbejde med Danmarks radio opfører et energibesparende boligområde efter principper om gældfrit byggeri, ingen tilskud, rensning af eget spildevand, selvstændig virksomhed og lavt energi- ressourceforbrug. Andre projekter er f.eks. Storkollektivet Svanholm, Munkesøgaard, Økosamfundet Dyssekilde og Andelssamfundet i Hjortshøj. Selv deltager jeg i et projekt som hedder Den selvforsynende landsby. Her prøver vi at lægge en ny vinkel, på hvordan et bæredygtigt boligområde kan bygges op. En vinkel hvor vi udover opførelsen af økologisk byggeri også vil forsøge at reducere energiforbruget til fremstillingen af vores egne fødevarer.
Fødevarer og energi
I Forbrugerstyrelsens rapport Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter fra 1996 beskrives en modelfamilie på to voksne og to børn og deres belastning af miljøet. Det ses her, at fremstillingen af familiens fødevarer dvs. fremstilling af råvarerne, forarbejdning, fremstilling af emballage, transport til butikken og opbevaring i butikken bidrager lige så meget til drivhuseffekten som rumopvarmning i familiens hus, og mere end transport i familiens bil. I alt bruges der ca. 67500 MJ om året til fremstilling af familiens fødevarer svarende til 1450L brændselsolie, og herunder er ikke medregnet indkøb, opbevaring i familiens køleskab og fryser, madlavning og opvask.
Som forbruger kan man selvfølgelig reducere sit energiforbrug, ved at holde op med at spise kød, og vælge de dansk producerede økologiske produkter som svarer til årstiden. Men det kræver selvdisciplin, og vil føles som et afsavn for de fleste, når supermarkedets hylder lokker med friske tomater året rundt. Måske ved forbrugeren, der som oftest bor i byen, heller ikke hvilke grønsager man kan høste på hvilke tider af året. Hvis vi skal udvikle et bæredygtigt samfund, vil det således være yderst relevant at tage fremstilling af vores fødevarer med i betragtning.
Den selvforsynende landsby
Foreningen Den selvforsynende landsby samarbejder for øjeblikket med Egebjerg kommune på Sydfyn om at lave en lokalplan til opførelsen af ca. 26 huse. Til sommer når lokalplanen forventes at blive endeligt vedtaget køber foreningen både lokalplansområdet, og derudover 13 ha. Landbrugsjord. Her vil der, i løbet af de næste år, blive bygget et boligområde med økologiske huse, og dette område vil blive forsynet med fødevarer og biobrændsel fra den tilstødende landbrugsjord, evt. suppleret ved indkøb af brænde i det øvrige lokalområde. Landbruget vil ikke blive et almindeligt landbrug med et stort energiinput i form af brændstof og kunstgødning. Nej projektet vil benytte dyrkningsmetoder, som kræver et langt mindre energiinput, bl.a. ved reduceret jordbehandling og blandingskulturer og lokale kredsløb af næringsstoffer og foder. Besparelsen i energiforbrug og penge bliver stor, men til gengæld vil produktionen kræve flere arbejdstimer end et normalt landbrug. Denne arbejdskraft kommer landsbyens beboere til at levere ved siden af deres øvrige (løn) arbejde, forhåbentlig med et sundt og varieret arbejdsliv til følge. Landsbyen bliver designet efter permakultur principper, hvilket populært sagt handler om hvordan man indretter et bæredygtigt samfund. Permakultur spænder over bl.a. fødevareproduktion, byggeri, transport og producent-forbruger netværk.
Lyder det radikalt? Jamen det er det også. Vi i foreningen tror det kan blive nødvendigt at møde store problemer med radikale løsninger. Hvad nu hvis samfundet allerede i løbet af de næste 10 år kommer til at stå med voldsomme problemer i form af en ny oliekrise eller internationale krav om at reducere CO2 udslippet? I en sådan situation vil erfaringer, som dem Den selvforsynende landsby og lignende projekter til den tid står med, være guld værd for samfundet. Dette kan især blive værdifuldt i et samfund, hvor de fleste efterhånden har glemt hvordan man dyrker sine egne fødevarer. Den selvforsynende landsby laves ved frivillig arbejdskraft fra dem der skal bo i den, og er et projekt, som gives gratis til resten af samfundet, da det endnu ikke har fået økonomisk støtte nogen steder fra.
Man kan selvfølgelig håbe på, at der aldrig bliver brug for Den selvforsynende landsbys erfaringer, at væksten i forbruget og vores høje energiforbrug kan fortsætte længe endnu. Men kan det alligevel ikke af alle ses som en god samfundsinvestering at der ved siden af det etablerede samfund udvikles alternativer? Måske bliver der en dag inden så længe brug for en plan B, for hvordan vi kan fortsætte et sundt liv med en høj levestandard selv med et lavt energiforbrug?
Hver især har vi en kvote i den fælles energihusholdning. Mange føler nok at netop jeg har fortjent lidt ekstra kvote, med alt det vi hver især yder, men lidt eftertænksomhed er sundt her i de mørke vinteraftner, og måske har vi brug for at den af regeringen proklamerede forbrugsfest erstattes af en fest der er baseret ikke på et materielt grundlag men menneskeligt fællesskab. Måske kan vi på den måde skabe et samfund i det nære som tager hensyn til det globale, i stedet for at arbejde for et samfund der er globalt af hensyn til os selv. Esben Schultz er faglært landmand fra Den økologiske landbrugsskole.
Læs mere om Den selvforsynende landsby på http://www.selvforsyning.dk/