Drømmen om et rigt familieliv
Af Sofie Jordbo og Mira Illeris Simonsen
Vi har nu i godt 1½ år arbejdet intensivt på at realisere vores drøm om en anden måde at leve sit familieliv på end de fleste. Vi har arbejdet på at realisere Den selvforsynende landsby og her til sommer kan vi endelig komme i gang med at bygge vores egne økologiske huse, opstarte en fælles selvforsyning og alt i alt skabe et levende landsbyfællesskab med børn, venner, natur, husdyr, fælleshus og familiehuse med haver. Når vi skriver denne artikel er det fordi vi tænker at det måske kan være til inspiration for andre, eller den kan læses som en invitation til at komme og være med.
Det konkrete projekt
1.maj overtager vi Højgård på Sydfyn. Højgård er en gammel smuk trelænget gård med 15 ha jord der ligger ned til en å. På de 3 ha jord der støder op til landsbyen Hundstrup har vi i samarbejde med Egebjerg kommune fået lavet en lokalplan der giver mulighed for at bygge 26 økologiske huse og evt. et fælleshus hvis vi senere ønsker dette. På de resterende 12 ha vil vi i fællesskab drive en selvforsyning efter permakulturprincipper, der kort fortalt er en mere radikal udgave af økologi hvor man f.eks. så vidt muligt også vil undgå at bruge grundvand og fossile brændstoffer. Mens vi bygger vores huse enten som medbyg eller selvbyg vil nogle af os bo på Højgård og andre i midlertidige boliger som f.eks. skurvogne. Vi vil bruge Højgård som fælleshus med fælles spisekøkken, bad, toilet osv.
Motivation i forhold til børnelivet og forældreskabet
En stor motivation for at lave denne landsby er for os netop børnelivet, idet vi håber at der kommer til at være en stor børneflok af børn i alle aldre. Deres fællesskab kan ses som en kontrast til den institutionsopdeling vi kender i dag. Der vil i det hele taget blive mere sammenhæng mellem tingene; arbejde, fritid, familie, venner, børn, voksne og ældre. Børnene skal have lov til at være en del af landsbyens praktiske og sociale liv. Have lov til at deltage i fællesskabet og mærke at der er brug for dem. Børnene vil være omgivet af andre børn og voksne som de vil kende op gennem hele deres barndom, og de vil få et langt bredere indblik i de voksnes verden end mange børn ellers gør i dag.
Den funktionsrige familie
Man kan sige at en landsby som denne vil føre nogle af funktionerne tilbage til familien og lokalmiljøet. At man får mere at være fælles om med sine børn, og sine venner. En vigtig ting for os er også ikke at skulle stresse gennem arbejdet, men have tid til at være i det, nyde fællesskabet med venner og børn og nyde naturen. Den måde vi vil drive selvforsyningen på efter permakulturteknikkerne bliver uden brug af tungt, larmende og farligt maskineri, hvilket vil gøre at alle kan være med. Udover selvforsyningen kan fællesskabet og byggeriet også være bygget op om kreativ udfoldelse. Der kan laves arrangementer med f.eks. musik, dans eller politisk debat.
Vi har i gruppen snakket om at det er vigtig hurtigt at få indrettet. Højgård til at rart fælleshus som vi håber, vil blive et samlingspunkt for leg, fester, møder og fællesspisning for dem der har lyst.
Unge forældre uden for stram økonomi
Som forældre vil man også få mere tid med sine børn, uden at børnene eller man selv kommer til at mangle kammerater. Dette bliver blandt andet muligt når man bygger i naturmaterialer og gør det som selvbyg, da dette gøres meget billigere end ved traditionelt byggeri. Det giver mulighed for at etablere sig i eget hus som ungt par uden at skulle optage en kæmpe gæld og dermed være nødt til at tjene en masse penge hver dag. Dette vil give mere tid til familielivet og det nære. Det arbejde man skal lægge i selvforsyningen kan jo laves sammen med familien og venner.
I det hele taget har det været en drivkraft for os at komme til at bo et sted hvor der er mulighed for et nært familieliv og samtidigt masser af andet liv omkring sig.
Dyr, natur, have, venner og samtidigt have en god samvittighed over for miljøet.
Sofie´s baggrund
Jeg er opvokset som enebarn på landet. Mine forældre var også ene om dyrkning af grønsager og pasning af dyr og jeg oplevede at de ofte følte sig bundne heraf. Jeg vil derfor gerne give mine børn en opvækst i et fællesskab og selv drage nytte af det sociale liv og ikke mindst arbejdsfællesskabet i vores fremtidige landsby. Samtidig mener jeg at det er godt for børn og andre at vide og sanse hvor maden kommer fra.
I bofællesskabet Munksøgård ved Roskilde hvor Tor og jeg har boet de sidste 3 år, oplevede vi hvordan børnene havde en enorm glæde af at have deres venner og voksne de kendte omkring sig. Vi kom fra en lejlighed på 2. sal på Vesterbro og det var en befrielse bare at kunne lade børnene løbe ud og ind uden at skulle tænke på biler og trapper.
Vi havde også mere tid til familien og naboer idet vi opnåede stordriftsfordele ved fælles indkøb og madlavning. Man kan også altid lige passe hinandens børn hvis nogen skal noget. Vi forlod Munksøgård med ønsket om at komme længere ud på landet, få jord under neglene, få vores eget hus og endnu mere fællesskab i dagligdagen.
Mira´s baggrund
Jeg er opvokset på storkollektivet Svanholm og har derfor selv oplevet at være en del af en børneflok der følges ad gennem hele barndommen. Vi har leget sammen efter aftensmad, på tværs af aldre og kendt hinandens familier. Når vi børn mødes kan det også mærkes at vi kender hinanden på en helt anden møde end de venner jeg har fået senere og min bedste veninde er stadig fra Svanholm. Jeg tror det er en barndom med mere sammenhæng og færre brud end mange har haft og dette vil jeg gerne videregive til mine egne børn. Samtidigt vil jeg gerne have min egen private plet, hvor vi bare kan være familie.
Det, at vi her til sommer skal i gang med at bygge hus og have vores første barn bliver en stor familieoplevelse. Esben tager fri et år, så vi skal gå sammen og bygge og være nybagte forældre. Jeg ser frem til at kunne dele forældreskabet på så tæt hold og tror det bliver en meget intens tid.
At være venner, naboer, kollegaer
Vi kendte slet ikke hinanden før vi mødtes efter en annonce i information, men vi har allerede oplevet, hvordan vi kommer til at kende hinanden på mange områder. Både rent kollegialt i forhold til det arbejde vi har skullet lave sammen og så som familier og veninder. F.eks. var det enormt givende for mig(Mira) at være med som børnepasser da Sofie fødte Elin og nu kan jeg glæde mig til at Sofie skal være min jordemoder her til sommer.
Men på den måde tror vi at vi på kryds og tværs i landsbyen kommer til at kende hinanden tæt ved at få en dagligdag sammen som venner, naboer og kollegaer.
Gruppen lige nu (under gruppebilledet)
Lige nu er vi i gruppen 15 voksne i alderen 18-63 og 6 børn i + et på vej. Du kan læse mere om vores landsbyprojekt på www.selvforsyning.dk
(tekst under familiebillede)
Sofie Jordbo er 30 år og uddannet jordemoder. Sammen med sin mand Tor der er cand. scient har hun Abel på 6 år, Iben på 4 ½ år og sidst kommende Elin på 8 måneder.
(tekst under kærestebillede)
Mira Illeris Simonsen er 24 år og i gang med pædagoguddannelsen. Sammen med sin kæreste Esben, der er faglært øko-landmand venter hun et barn til juli.