Første maj 2005 i Ulbølle
Holdt af Tor Jordbo
Tak fordi jeg måtte komme og tale til denne første maj i dag Ulbølle.
Jeg er ny i kommunen. Familien og jeg flyttede til Hundstrup sidste år. Og vi har været glad for den positive og varme modtagelse vi har oplevet her.
Jeg oplever her et lokalt tilhørsforhold, en hjemmebane, som jeg ikke har oplevet siden jeg var barn. Og det er en rar fornemmelse.
Min første maj tale handler om forholdet mellem at være et menneske med lokal stedtilknytning og det at deltage i en globaliserende kapitalistisk markedsøkonomi.
Den konkrete stedtilknytning i forhold til forbrug som produceres et helt andet sted på kloden.
Mange af de tilbud vi ser i de husstandsomdelte reklamer er ikke bare billige, de er for billige. Og ofte, når jeg er i et supermarked, gøre jeg mig overvejelser som: er miljøet ødelagt ved produktionen af denne vare? Er arbejderne blevet undertrykt ved produktionen af dette produkt? Har hønsene haft det godt osv.
Sammenhængen er ugennemskuelig og begreber som den politiske forbruger fører klassekampen og kampen for et bedre miljø ind i dagligdagen og ind i supermarked, hvor kampen føres på ulige præmisser. For supermarkeds tilbud og det utrolige store udvalg af produkter er lavet på kapitalistiske præmisser.
Der er en grundlæggende drivende mekanisme i den kapitalistiske økonomi som gør at varernes pris på markedet ikke afspejler varernes fremstillingspris. Der er f.eks. en miljøpåvirkning som der ikke er betalt for.
Det er omkostninger, som man ikke betaler for med penge, når man køber en vare, men som påføres omverden som forurening, og netop denne detalje ved den moderne økonomi afslører noget.
Nemlig at den magt som oliefortærende systemer opnår gennem afbrænding af olie skaber systemer som ikke i sig selv har nogen tendens til udviklingen af bæredygtighed, overhovedet.
Systemet forstærker blot mulighederne for at plyndre jorden, fiske de sidste fisk, fælde den sidste regnskov osv. osv. Og sælge det til os i den rige verden, hvor vi alle er med til bords, til det store ædegilde.
Vi er i hverdagen spændt ud mellem en lokalt forankret virkelighed og de løsslupne og globalt opererende økonomiske kræfter.
Og vi er meget langt over i den forkerte side af kørebanen. Vi er i dag i en situation hvor vi lader markedskræfterne forholdsvist ukritisk kommer længere og længere ind i hverdagen og i lokalsamfundet. Men der er ikke meget økologi, nærhed og omsorg i det kapitalistiske system.
Selv om vi oplever en verden præget af enkelte meget kraftige slipstrømme og energiske hvirvelvinde, er der stadig grundlæggende menneskelige forhold som ikke ændrer sig og som en vækstøkonomi ikke kan give os: Rent drikkevand, sunde fødevarer og gode huse, socialt netværk for blot at nævne nogle.
Og det er i denne jeg vil kalde den menneskets økologiske relation til omverden, vi finder nøglen, en masterplanen til den nye renæssance som kombinerer de mange muligheder i videnskaben og teknologien med den nære værdiproduktion af basale fornødenheder.
Indtil produktivkræfterne, stor-kapitalen og politikerne genopdager lokalsamfundet og fatter det potentiale til sund velstand som ligger i landsbyfællesskabet, må vi vise vejen og begynde udviklingen af et lokalsamfund som er baseret på en større andel af lokale ressourcer og produkter.
Vi må vise vejen ved at indtage og udforske dette potentiale. Det kræver at vi tør forsøge velstand og vækst som ikke er motiveret af en produktivitetsforøgelse eller en stigning i BNP, og tør forsøge os med noget indlysende.
Jeg vil have et godt liv, med sunde fødevare, rent drikkevand, og frisk luft.
Hvordan kan jeg som forbruger realisere det? OG svaret er at det kan jeg ikke som forbruger.
Men et lokal samfund som her i Ulbølle - eller et større lokalområde kan. Vi kan det som kapitalen og politikkerne ikke kan vi kan tage vare på vores liv og basale ressourcer. Vi kan lave sunde fødevare, passe på drikkevandet, og luften og hinanden.
Vi kan med en fælles indsats sikre en gunstig udvikling, hvor værdier og formidlet velstand forbliver her lokalt, mens vi opbygger et område som tilbyder et stigende udbytte, og som sikre rent drikkevand, luft, mad, jord osv.
Og her er produktionen af sunde lokale fødevare et godt sted at begynde.
Jordens økosystem tvinges i disse år i knæ af en turbulent slipstrøm. En varm opadgående luftstrøm forårsaget af bevægelsen og afbrændingen af kolossale mænger af olie og olie-produkter. Olien løbet stadigt hurtigere i mere kompliceret mønster og væver sig ind i alle dele af verden, og derfor selvfølgelig også dagligdagen.
Den olieforbrugende maskine producerer heldigvis også teknologiske løsninger og viden i et imponerende tempo. Vi lever i kulturel overflod, legeværrelset er fyldt til brisepunktet.
Det som mangler er at vi ser mulighederne heri til at skabe et alternativ udvikling hvor vi opbygger jordens ressourcegrundlag i stedet for at nedbryde den.
Men hvordan ser denne marsterplan ud. Jeg tror den er grøn. Verden er den relation du har til dine omgivelser. Er din relation til dine omgivelser overvejende økologiske? Er de etiske?
Det, som er mit budskab i alt dette her er, at vi ved at lade værdier cirkulere i vores nære omgivelser, i vores lokalsamfund, kan skabe velstand og vækst her hvor vi er, og samtidig gøre noget som det globalkapitalistiske system ikke kan, nemlig at passe på jorden og menneskene.
Ultimativt betyder det at vi kan gå fra en situation, hvor store ugennemskuelige økonomiske forbindelser giver os mad og drikke for penge som føres langt bort, til at vi kan få opfyldt vores basale behov lokalt.
Derved sker der en formidling af velstand og værdier i vore nære omgivelser, i vores lokalsamfund. Jeg ser det, at opfylde grundlæggende menneskelige behov lokalt som en strategi til at holde fokus lokalt i en hastigt foranderlig verden.
Men de basale ting forandrer sig jo ikke. Vi er stadig mennesker, vi skal spise, ånde, sove, og vi skal gøre det i sunde omgivelser, rent vand og med sunde fødevare og med gode materialer. Elementer som alle er til stede her i Ulbølle.
Mange tak for ordet og fortsat god 1. maj.
2. Skitse
Tale til første maj 2005 i Ulbølle
Indledning:
Tak fordi jeg måtte komme og tale til denne første maj i dag Ulbølle.
Jeg er nyligt kommet til kommunen, og vi har boet et år i Hundstrup familien og jeg. Jeg er glad for den positive modtagelse og varme vi har oplevet her lokalt. Her mener jeg både som familie og som medlem af andelsfællesskabet i Hundstrup.
En traditionel 1. maj tale. er en hyldest til arbejdernes organisering og som fejres internationalt med taler og fest og markeres som en kampdag, hvor taler og debat fokuserer på undertrykkelse og uretfærdighed. Uforfarent fristes vi i denne undertrykkelse.
Hvad gør man som forbruger. Jeg forsøger mig med overvejelser omkring produktets produktionsforhold og miljømæssige belastning.
Er miljøet ødelagt ved produktionen af denne vare? Hvor meget? Er arbejderne blevet undertrykt ved produktionen?
Det er ugennemskueligt og fører klassekampen ind i dagligdagen, men den føres på ulige præmisser.
En grundlæggende drivende mekanisme i den kapitalistiske økonomi - som en stor del a vores økonomiske transaktioner er en del af - er en økonomi som undlade at betale de reelle omkostninger ved produktets produktion.
De omkostning som ikke er en del af produktets pris deles mellem os som forurening f.eks. sundhedsskadelige forbindelser i produkter vi køber eller bliver påført i vores miljø. Mange af de tilbud man ser i de husstandsomdelte reklamer er ikke bare billige, de er for billige.
Jeg mener vi har alle kendsgerningerne her. Det er her den er gal, det er her, der det er alle steder. Vi ved det, men kan vi gøre noget ved det. Det er kollektiv fortrængning vi lever i en fælles massepsykose. Blind fornægtelse af lokale og altid gyldige principper som at varm luft går op og vand finder ned.
Vi kører - der ud ad i fuld fart i åbne sportsvogn, mens det trækker op til regn i horisonten og benzin måleren går mod nul.
Vi medvind ned ad bakke og vi nikker til hinanden med solbrillerne på og vi er er cool. Men det interessante er om vi stadig er cool når det modvind op ad bakke. Vi kender jo verdens tilstand. Vi lever jo i den. Verden er her, det er der, den er alt det du kan se og det du ikke kan se.
Selv om vi oplever en verden præget af enkelte meget kraftige slipstrømme og energiske hvirvelvinde, er der stadig grundlæggende menneskelige forhold som ikke ændre sig. Og det er i denne jeg vil kalde den økologiske relation til omverden at vi netop kan finde nøglen, masterplanen til den nye renæssance.
Jordens økosystem tvinges i disse år i knæ af en turbulent slipstrøm. En varm opadgående luftstrøm forårsaget af bevægelsen og afbrændingen af kolossale mænger af olie og olie-produkter. Olien løbet stadigt hurtigere i mere kompliceret mønster og væver sig ind i alle dele af verden, og derfor selvfølgelig også dagligdagen Og netop denne detalje ved den moderne økonomi afslører noget. Den magt som oliefortærende systemer opnår gennem afbrænding af olie skaber systemer som ikke i sig selv har nogen tendens til udviklingen af bæredygtighed. Bæredygtighed skal vi hver især tænke og hele tiden handle moralsk. Det er ikke meget økologi som det kapitalistiske system har bidrager til af sig selv.
Verden i dag er meget forvirrende og det er svært hvis ikke umuligt at se nogle klare udviklingsmuligheder. Politikkerne står magtesløse, hvad skal de gøre. De er spændt ud mellem de lokalt forankrede vælgere og nationens identitet og de løsslupne og globalt opererende økonomiske kræfter.
Hvordan kan vi fastholde fokus på imødekommelsen af det basale lokalt i disse magtfulde strømninger som f.eks. olieøkonomiens maskineri danner. Bevægelse som dette tager opmærksomhed og udøver en stor påvirkning på omgivelserne.
Vi ved kroppen har behov for rent drikkevand og sunde fødevare, men vi bruger jord som aldrig før, land inddrages i et svimlende tempo, jorden, luften, vandet forurenes. Her, der, alle vegne. Vandet under vores fødder ødsles bort mens vi drikker vand langvejs fra i plastikdunke.
***
Ind til produktivkræfterne, stor kapitalen fatter dette potentiale fremstilet i visioner som for et eksempel brintsamtundet, en solar verden økonomi eller fremtidens penge kan vi jo begynde udviklingen af nye og genfinde gamle metoder til lokal tilfredsstillelse af basale menneskelige behov. Mens vi venter på at de magtfulde menneske med de mange økonomiske muligheder ser værdien af at lade værdier cirkulere lokale og at basere de økonomiske investeringer i produkter som ikke er baseret på olie, må vi vise vejen ved at udvide dette potentiale. Produktivitet er andet en BNP og skatteprovenu. Produktivitet, produktion er at skabe værdi og tilpasse. PRoduktivitet er at tale, at skrive.
Vi lever i kulturel overflod, og jeg mener kultur i meget bred forstand. Vi kan ikke komme rundt for kultur kultur opfattet meget bredt. Kultur forstået som de ting vi producerer, det aftryk vi laver i vores omgivelser. Vi har alle enkeltdelene liggende fremme, vi har den viden og den teknologi som er nødvendig og vi har prøvet alle enkelt elementerne.
: , og nu ligger alle ingredienserne til en ny renæssance her foran os - legetøjet på gulvet.
Verden er den relation du har til dine omgivelser. Er din relation til dine omgivelser overvejende økologiske, etiske. Spørgsmålet er om vi med mindre midler har nogen mulighed for at gå fra reaktion til aktion. Lad mig prøve at uddybe det, ved at formulere et spørgsmål. Hvordan genindtages Hvordan gør vi det sammen: opfylder grundlæggende menneskelige behov lokalt. For det ser jeg som en strategi til at holde fokus lokalt i en hastigt foranderlig verden.
vi i dag konstant det fænomen som Gorge Orwell kalder Nysprog, hvor herskende klasser tager magten gennem sproget. Hvor undertrykkelsen ligger i selve fornægtelsen af udgangpunktet, som når vi hører fra den den tidligere miljøminister Hans Shistian Smith at naturen har det akkurat lige så godt nu som da regeringen trådte i kraft, eller når Fogh siger at krigen i Irak er for at skabe fred. Ministeriet for kærlighed fører krig og ministeriet for sandhed producerer løgne. Konstant påvirkes også sporget af denne vihvelvind som fejer rundt på kloden. Konstant sker der afbrænderinger af olieblandinger balndet med ludt. Det er talt om en altererende globale krafte som former overfladen af jorden, det er kraftig erosion vi taler om her, Nobels Dynamit er vand ved siden af dette. Der saves, bankes, fældes og kløves.
Som vi Arbejde og værider , det er tale, det er skrift, et er også kunst, og udviklingen af produktive og givend synspunkter i det civile Olie og maskiner giver os meget stor rækkevidde og vi i dag små brikker i et tekno-kulturelt system båret oppe af den varme luft fra afbrændingen. Olien vælter op jo jorden hvor den eksploderer og ændrer jordens overflade, bliver smurt ud over overfladen, dryppet på overfalden, spildt osv. De fleste industriprodukter er oliebaserede, og oliebaserede alternativer introduceres og udfases, fødevare, drikkevare, alt pakkes ind i plastik, eller placikkotes. . Det er en del af dagligdagen at tage chancer at foretage kalkulationer omkring konsekvenser af ens handlinger, men hvis mine handlinger uforvaret og svært gennemskueligt indgår i undertrykkelsen af arbejde et sted på jorden og også bidrager til nedbrydningen i form af forurening eller ressourcerbjergning.
Jeg mener vi har alle kendsgerningerne her. Det er her den er gal, det er her, der det er alle steder. Vi ved det, men kan vi gøre noget ved det. Det er kollektiv fortrængning vi lever i en fælles massepsykose. Blind fornægtelse af lokale og altid gyldige principper som at varm luft går op og vand finder ned. Vi skal til mars for at find ud af om der er liv i universet, vi bygger store partikel generatore for at skabe et miljø svarende til omstændighederne efter big bang, mens der er ild i udgangen af laboratoriet. Vi skal til Mars for at finde noget ud af livets oprindelse, mens jorden mylder med svindende livsformer.
Mange tak for ordet og fortsat god 1. maj.
1 SKitse
Tale til første maj 2005 i Ulbølle
Tak fordi jeg måtte komme og tale i dag Tilflytter: Jeg er nyligt komme til kommunen, vi har være her et år, familien og jeg, og jeg er glad for den positive modtagelse og varme vi har oplevet her. OG her mener jeg både som familie og som fællesskab. 1 maj taler er traditionelt en hyldest til arbejdernes organisering. og fejres som en international begivenhed med taler og fest. Men 1 maj er også er en kampdag, hvor taler og debat fokuserer på undertrykkelse og uretfærdighed. Arbejderklassen undertrykkes stadig, specielt i lavtløns området.. Produkter produceret under elendige arbejdsforhold og miljø ødelæggelser til følge frister stressede forbrugere som billige vare i butikkerne. Hver enkelt skal tænke bæredygtigt hele tiden og hvor der ikke er meget økologi som det kapitalistiske system selv bidrager til. En grundlæggende drivende mekanisme synes at være at den oprigtige omkostning af og i produktet ikke er den del af prisen men deles ud mellem os som sundhedsskadelige forbindelse i produkter vi køber eller påført vores miljø under produktionen osv. produkterne er for billige og vi betaler ikke de reale omkostninger.
Hvilket fører kampen for bedre arbejdsforhold og miljøvenlighed ind i hverdagen. til en d
Vi oplever det i dagspressern eller fordi det rammer en i familien - hvad der med et dårligt ord kaldes - om udflytningen af arbejdspladser til lavtlønsområder.
Den grundlæggende ide om arbejderes kamp for bedre for Spørgsmålet er om vi med mindre midler har nogen mulighed for at gå fra reaktion til aktion. Lad mig prøve at uddybe det, ved at formulere et spørgsmål. Hvordan genindtages Vi lever i kulturel overflod, og jeg mener kultur i meget bred forstand. Mens jeg gik og tænkte over denne 1 maj tale hjemme på byggepladsen slog et billede ned i mig. Jeg så at vi menneskeheden, med alt vores teknologi, viden, systemer og synspunkter som mennesket i et stort overfyldte legerum. På alle væggen er der kasser med spændende ting og sager, gulvet flyder med legetøj så man næsten ikke kan komme rundt. I det billede så jeg mennesket som et forkælet barn med alle alverdens sjove men gennem lejet legetøj. Vi har prøvet legetøjet systematisk fra en ende af og prøvet det meste. Nu ligger det hele og flyder på gulvet. Det som vi nu venter på er at barnet tager enkeltdelene op og ser at de passer sammen i en helhed. At der er en sammenhæng og at enkeltdelene - som så ud til at være legetøj i sig selv - hænger sammen i et større hele, og kan sættes sammen og bringe legen frem til nye højder. Vi kan ikke komme rundt for kultur kultur opfattet meget bredt. Kultur forstået som de ting vi producerer, det aftryk vi laver i vores omgivelser. Kulturen gør os blinde og vi fokuserer på enkelthederne, eller de enkelte fag-grene, og så tror partikelfysikerne ikke at de kan lave forskning uden at de bygger en kæmpe stor partikelaccelerator for at finde nye partikler, eller for at bekræfte eksistensen af en teoretisk forudsagt partikel.
Menneskeheden har prøvet alle enkelt elementerne, og nu ligger alle ingredienserne til en ny renæssance her foran os - legetøjet på gulvet. Den næste store leg bliver at kombinere legetøjselementerne sammen. Ser vi rigtigt godt efter finder vi måske også en manual for hvordan man kombinerer legetøjet i en samlet. Nogle steder er der allerede begyndt uden at vi kan se hvad det er endnu.
Og vi i dag konstant det fænomen som Gorge Orwell kalder Nysprog, hvor herskende klasser tager magten gennem sproget. Hvor undertrykkelsen ligger i selve fornægtelsen af udgangpunktet, som når vi hører fra den den tidligere miljøminister Hans Shistian Smith at naturen har det akkurat lige så godt nu som da regeringen trådte i kraft, eller når Fogh siger at krigen i Irak er for at skabe fred. Ministeriet for kærlighed fører krig og ministeriet for sandhed producerer løgne. Konstant påvirkes også sporget af denne vihvelvind som fejer rundt på kloden. Konstant sker der afbrænderinger af olieblandinger balndet med ludt. Det er talt om en altererende globale krafte som former overfladen af jorden, det er kraftig erosion vi taler om her, Nobels Dynamit er vand ved siden af dette. Der saves, bankes, fældes og kløves.
I enhver forståelse er der et element af ikke forståelse. Forståelse kræver ikke forståelse,
Festen varer ikke evigt. De første træthedssymtonmer nærmer sig og som man ved så kan der ske to ting. Enten dør festen hurtigt og alle går hjem eller begynder at rydde op eller også kører den videre og en ihærdig klikke fortsætter til den lyse morgen og hjælper ikke til med oprydningen.
Vi lever i en fælles fornægtelse af grundlæggende sund logik. Vi kører stadig der ud ad med fuld fart i vores åbne sportsvogn, mens det trækker op i horisonten og pilen op tanken går mod nul. Nu har vi medvind ned ad bakke og vi nikker til hinanden med solbrillerne på og er cool. Men kan vi stadig være cool når det b liver regnevejr og der ikke er mere benzin på bilen. OG det er her jeg appellerer til alle os at vi stadig er cool og seje når det går op ad bakke i modvind. Vi kender jo verdens tilstand. Vi lever jo i den. Verden er her, det er der, det er flyene på himlen, det er alt det du kan se og det du ikke kan se.
Verden er den relation du har til dine omgivelser. Er din relation til dine omgivelser overvejende økologiske, etiske.
Hvordan gør vi det sammen: opfylder grundlæggende menneskelige behov lokalt. For det ser jeg som en strategi til at holde fokus lokalt i en hastigt foranderlig verden. Selv om vi oplever en verden præget af enkelte meget kraftige slipstrømme og energiske hvirvelvinde, er der stadig grundlæggende menneskelige forhold som ikke ændre sig. Og det er i denne jeg vil kalde den økologiske relation til omverden at vi netop kan finde nøglen, masterplanen til den nye renæssance. Ind til produktivkræfterne, stor kapitalen fatter det, kan vi jo begynde at udvikle nye og genfinde gamle metoder til lokal tilfredsstillelse af basale menneskelige behov. Vi ved mennesket er et socialt væsen for det kan tale. Vi ved at mennesket er er biologiske væsen, vi drikker, spiser, indånder. Vi er pattedyr så vi drømmer. osv. Jeg mener vi har alle kendsgerningerne her. Det er her den er gal, det er her, der det er alle steder. Vi ved det, men kan vi gøre noget ved det. Det er kollektiv fortrængning vi lever i en fælles massepsykose. Blind fornægtelse af lokale og altid gyldige principper som at varm luft går op og vand finder ned. Vi skal til mars for at find ud af om der er liv i universet, vi bygger store partikel generatore for at skabe et miljø svarende til omstændighederne efter big bang, mens der er ild i udgangen af laboratoriet. Vi skal til Mars for at finde noget ud af livets oprindelse, mens jorden mylder med svindende livsformer.
Vi ved vi har behov for rent drikkevand og sunde fødevare, men vi bruger jord som aldrig før. Land inddrages i et svimlende tempo, jorden, luften, vandet forurenes. Her, der, alle vegne.
Store dinusaurusser æder sig gennem landskabet og tager væk vækst potentiale til en økonomi som er lige så virkelig som en striks global-kapitalistisk funderet økonomi. Man erstatter lokal producerede ressourcesystemer, med den globale web af økonomiske transaktioner og penge brugt her føres bort.
Olie og maskiner giver os meget stor rækkevidde og vi i dag små brikker i et tekno-kulturelt system båret oppe af den varme luft fra afbrændingen.
Olien vælter op jo jorden hvor den eksploderer og ændrer jordens overflade, bliver smurt ud over overfladen, dryppet på overfalden, spildt osv. De fleste industriprodukter er oliebaserede, og oliebaserede alternativer introduceres og udfases, fødevare, drikkevare, alt pakkes ind i plastik, eller placikkotes. .
Hvordan finder vi ud af om noget er farligt får vi prøver det, er vi ikke ved at have en ide om hvilke tlasser af produkter der er farlige. Hvordan kunne man have fundet ud af at asbest var farligt. Vi tager chancer hver eneste dag. Det er en del af dagligdagen at tage chancer at foretage kalkulationer omkring konsekvenser af ens handlinger, men hvis mine handlinger uforvaret og svært gennemskueligt indgår i undertrykkelsen af arbejde et sted på jorden og også bidrager til nedbrydningen af den. Verden i dag er meget forvirrende og det er svært hvis ikke umuligt at se nogle klare udviklingsmuligheder. Politikkerne står magtesløse, hvad skal de gøre. De er spændt ud mellem de lokalt forankrede vælgere og nationens identitet og de løsslupne og globalt opererende økonomiske kræfter. Lige som vi oplever det i hverdagen som mennesker i moralske valg mellem billige produkter som sikkert har været produceret under miljø og helbredsmæssige konsekvenser. Det er svært at handle med sådan optik. Det er faktisk umuligt. Og det er fordi vi lige som resten af verden er påvirket af denne her splittelse mellem det globale web af transaktioner og det lokale, det som er her hvor jeg er her og nu og hvad jeg har brug for.
I dag oplever vi at 90% eller mere af de daglig handlede transaktioner på børserne er relateret handlen med penge. Når dine pengetransaktioner involverer dele af den globale økonomi direkte, som når du f.eks. spiser en med skib importeret uden for sæson frugt, forsvinder en del af dine penge fra den virkelige verden, den del du og jeg er en del af, som er her og ånder her og drikker og spiser her. Lufter fra den verden som er virkeligheden for os lige her nu. Dine penge, som kunne gøre gavn her lokalet, og som ville kunne cirkuler her mellem os og formidle velstand, holder, i det øjeblik du trykker på speederen og med at eksistere her og forsvinder ind i den kapitalistiske økonomis handel med penge. Transaktioner som ikke umiddelbart har noget produktivt resultat, men som drives af muligheden for profit. Profit som du med meget stor sandsynlighed ikke får andel af.
Mange tak for ordet og fortsat god 1. maj