• EnergiSkov

Permakultur og energiskoven i den Selvforsynende Landsby

I Den Selvforsynende Landsby er permakultur en central del af vores selvforsyningsstrategi.

Billedet er taget fra syd pegende mod nord og viser det 40 meter brede energiskovsbælte som vi er begyndt på 2006.

Arbejdsgruppebeskrivelse Energiskoven 2008

Energiskovsgruppen vil gerne bruge en fællesarbejdsdage og 20 timer

• i Febuar eller marts pilestiklinger i jorden, plantning af rødel som bunddække.

evt. en fælles arbejdsdag i 2009 ser ud til at blive forholdsvist vedligeholdelsesfrit. Med årene bliver der udtrynding og skovning som arbejdsopgaver.

Status energiskoven

• laver design og det godkendes på landsbymøde.
• søger midler og planlægger arbejdsdag.
• alle stolper i jorden og vi mangler 100 meter hegn.
• Det ene område 2 sættes til med pil, poppel og rødelg.
• Hegnet færdigt i forbindelse med den store fold til fårene.
• Planter tærer i område 1 mod vest, og område 4 det stedsegrønneområde.
• 2006 sat ialt 1880 træer
• planter træer i midterstykket 1100 stk.
• sætter i jorden stiklinger af energipoppel og energipip.

Se vores udgifter til energiskoven under

RegnskabEnergiSkoven 2006 og følg arbejdet med området på

LogbogEnergiskov eller se flere billeder

EnergiSkovBilleder.

EnergiSkovHjemmeside

Permakulturel energiskov- og naturskovdesign

Sektoranalyse

Den Selvforsynende Landsby har brug for brændsel. I det overordnede design er der lagt et stykke jord ud til energiskov og Den Selvforsynende Landsby har fået de nødvendige dispensationer til det fra åbesyttelseslinien i forbindelse med den første etablering og overtagelsen af HøjGård. Energiskoven er 40 meter bredt og 180 meter langt dvs. (7200 m2 eller) 0,72 ha. Energiskovbælte ligger langs grundens vestlige del, og afgrænses af Højgårdsvejen mod syd og af et stykke vådeng mod nord. Syd for Højgårdsvej mod grundens sydlige del er der udlagt et tømmerskovbælte på ligeledes 40 meters bredde. Terrænet for energiskoven falder fra Højgårdsvej mod nord og nordøst ned mod åen og vådengen. Faldet er varierende og ender i vådengaområdet som ifølge dispensationer skal græsses (her kunne man med fordel søge om en ændring så skoven kan gå helt ned til det nuværende skovstykke). Energiskovens grænse mod øst op til et planlagt græsningsområde. Mod vest grænser energiskoven op til naboejendommen og et bevaringsværdigt og fredet stengærde.

Zonedesign

Højgårdsvej afgrænser området mod syd og virker som overgang til den planlægte tømmerskov syd for vejen. Højgårdsvej giver gode tilkørsels- og adgangsmuligheder. Det meste af ernergiskoven kan betragtes som zone 4, med et enkelt område med zone 5. Desuden kan man betragte området der ligger ud til Højgårdsvej som zone 3.

Energiskovens primære formål i Den Selvforsynende Landsby

Energiskovens primære funktion er at sikre landsbyen

• brændselsressourcer
• organiske materiale til hegn og mindre anlæg
• bidrage til de græssende dyrs diæt gennem løv og grene med bark.
• give bidrag af pyntegrønt til kranse og juletræer.
• modtage urin fra de husstande som har komposttoiletter.
• skabe læ for vestenvinde.

Energiskovens delmål i Den Selvforsynende Landsby

At bidrage til

• fødemuligheder og skjulesteder for vilde fugle
• skovmiljø til dyrehold som f.eks. høns og eller grise
• skabe nicher for mennesker og dyr
• skabe en lysning som er omkranset af skov og som skaber læ og godt mikroklima for en fremtidig frugt- og nøde-plantage og opholdsareal.
• Skabe biodiversitet.

Kommentarer til kort, planteområder og valg af planter

Der vil optræde seks overordnede typer af områder i energiskoven 1) læhegn mod vest 2) stævnings og styningsskov 3) træer som ikke stævnes og kun lejlighedsvist stynes eller over hovedet ikke 4) område med pyntegrønt, fyr og grantræer 5) lysninger og åbninger 6) en zone fem som ikke er en del af energiskoven og som passer sig selv.

1) Læhegns området mod vest består af vejrbestandige planter gerne med bær, frugter og nødder. Denne del af energiskoven består af: tjørn, mirabeller, syrener, hasselnødder, havtorn, hyld, hæg, fuglekirsebær, kristtorn, slåen, vildæble, kvæde, benved, (dunet) gedeblad, gyvel (busk) , (rød) kornel, kvalkved, ribs (fjerd, busk), bærmispel (både Lamarcks og Amelanchier spicata), æble (Sargents, løn (spids-), narve, . Læhegnsområdet strækker sig langs matriklens vestlige del ud mod naboen og tæt på det bevaringsværdige stengærde og har en bredde på mellem 5-7 meter. Areal 1800 m2 antal træer og buske 1800.

Her et billede af vestbæltet før der plantes træer 2006. Vi ser rækken af pil, rødel og poppel ude til vestre og hegnet til højre.

2) Stævningsskov enerigpil (forskellig slagsl, rød el, energipoppel Område 2 har en bredde på mellem 7-10 meter, herudover fines det på øst-siden af energiskovsområdet ud mod græsningsarealerne. Her er bredden også mellem 7-10 meter. Areal 2*1530=3060m2 antal træer 2000

3) Træer som lejlighedsvist beskæres og fældes: Ask, Avnbøg, bøg, eg (stilk- og vinter), el (rød- og hvid), hæg, lind (småbladet) Ær/Ahorn. Denne del af energiskoven ligger i midtersektionen af området og er 13-19 meter bredt og er det område i energiskoven hvor træerne når den højeste vækst. Areal 2880m2 antal træer 1500.

4) Området her leverer dels pyntegrønt og græntræer til husholdningen dels vil de stedsegrønne vækster her skabe gode læbetingelsker om vinteren for vinde fra nord og vest, og derved bidrage til forbedring af mikroklimaet og forbedrings af dyrkningsmulighederne i lysningen. Yderst i cirklen graner og pyntegrønt og inderst findes en cirkel af fyr. Området har følgende plantesammensætning: Fyr (skov- og østrigsk), Gran (hvid-, sitka-). Areal 1000 m2 antal træer ca. 400

5) Områder hvor der tænkes i at skabe kanteffekter og skovbryn og ophold. Kan beplantes med spredte frugttræer, nødder og bær.

6) Denne zone 5 er et natur område og der gøres ikke meget for beplantningen her, dog foreslår jeg at vi udsætter spredte tjørn som naturligt er forløberen for skov.

Principskitser for områdernes placering

Udplantningen og sikring af træer

De her skitserede områder og de tilhørende træer kommer til at varierer lidt i forhold til jordbunden. Således er der i træsammensætningerne og deres placeringer taget højde for om de kan tåle vind og i hvor høj grad de kan tåle beskæring. Nu er der også variation i jordbunden og i jordens fugtighed. I forhold til fugtigheden skal træer som kan tåle meget vand og som kan stå vådt stå på området nedrest tættest mod åen så her kommer der en differentiering i forhold til træsammensætningen inden for de skitserede områder. I forhold til sikring mod vildt kan der være en ide i at indhegne hele området. Vi foreslår at vi indhegner hele området eller hele området minus område 1 og 6 med fårehegn eller vildthegn, hvis vi kan finde pengemidler til det. Dette vil dels sikre træerne mod vildt, dels vil noget af hegnet kunne bruges til indhegningen af den fold som kommer mod øst, dels kan vi sætte dyr i det indhegnede område når træerne er kommet lidt op. Der skal altså købes hegn og som hegnspæle kan vi bruge tømmeret fra ballen eller hvis midlerne er tilstrækkelige købe hegnspæle her til. Til sikring af de udplantede træer mod ukrudt foreslår vi dels ikke at gøre noget dvs. at plante dem direkte i græsset, dels at bruge jorddække af forskellige slags: plast, aviser og pap. Vi mener ikke at det er en god ide at have som målsætning at holde jorden bar da det er arbejdstids- og ressourcekrævende. Et græsdække vil ikke kunne udkonkurrere træerne, men blot sinke dem, og så kan vi jo putte det arbejde i som vi kan magte til at sikre nogle af træerne med bunddække.

Etaper for udplantningen

Anlæggelsen af energiskoven kan ske i vilkårlig rækkefølge. Der vil dog være en god ide at prioritere læhegnet mod vest, og stynings og stævningsskoven. Ellers kan vi gøre de i bidder. F.eks. de kommende tre år. Derved spredes risikoen for f.eks. en tør sommer. Træ udplantning sker bedst i det tidlige forår eller det sene efterår.

Kommentar til tømmerskoven syd for Højgårdsvej

Område 4 og det område 5 som ligger op til Højgårdsvej bliver bedst hvis der i anlæggelsen af tømmerskoven tages højde for ideen om at lave en lysning med godt mikroklima og gode læbetingelser. Vi foreslår derfor at der laves en lysning som minder om den her skitseret i tømmerskoven, således at der kan komme lys i det tidlige forår og i efteråret ned i lysningen. Området kan i tømmerskoven være beplantet med frugtbuske og bærbuske. Den del af tømmerskoven som grænser op til lysningen kan bl.a. beplantes med lærketræer. Som en forlængelse af nåletræerne.

Træer sat i skoven

• Avnbøg	50
  Bøg	50
  eg stilk	50
  eg vinter	50
  el rød	175
  grøn el	200
  hæg	75
  lind småbladet	75
  Røn	50
  Ær/Ahorn	75
  Birk	75
  Hassel	25
  I alt	1100