Ekspeditionsgeografi
En geografiekspedition er en tur ud og hjem på tre lektioner med geografiske problemstillinger som munder ud i en synopsis. Turene kan varieres og kan have mange forskellige tilgange og udformninger. Men fokus er typisk generelle og allestedsnærværende geografiske problemstillinger.
Feltarbejde
En felttur har en rapport som mål, og der er typisk på forhånd en fastsat metode, genstand og materialevalg. I sin opsætning og udformning er feltturen lærestyret. Turens fokus er på forhånd fastsat, man har klare opgaver. Der skal laves eksperimenter på stedet og der udfærdiges en rapport som har en fastlagt formalisme. Der er fastsatte mål, eksperimenter og helst resultater. Feltturen udforsker det særlige, det specielle og er derfor bundet til en speciel lokalitet som på en eksemplarisk måde illustrerer geografiske pointer. Det kan være landskabsdannelse, kystmorfologi, jordprofiler, vandløb eller andre eksemplariske geografiske lokaliteter. Feltturen tager altså udgangspunkt i det specielle. Feltturen er en nødvendig og sikker disciplin for geografifaget og også for andre fag, og har sine muligheder og begrænsninger. En begrænsning kunne være at turen kun har det indhold som læreren eller lærerteamet kan komme i tanke om, og så er der en indbygget begrænsning i den specielle lokalitet, som er forbundet med udgifter til transport og ændringer af skema, hvilket sætter en naturlig begrænsning for antallet af ture. Geografifagets ud-af-huset-opgaver risikerer derved at blive indskrænket til noget man udfolder på specielle lokaliteter til specielle lejligheder, men sådan behøves det ikke at være.
Ekspeditionsgeografi hvad er det?
Ekspeditionsgeografi er et forsøg på at gøre det generelle: det almene, det ubikvitære, genstand for geografisk (faglig) interesse. (Tilgangen kan klæde mange andre fag eller fag i kombination). Jeg foreslår med ekspeditionsgeografi et supplement til feltture som viser vejen for en mere fleksibel ud-af-huset arbejdsform, som tager udgangspunkt i det generelle frem for det specielle. Ekspeditionsgeografi handler i højere grad om at bruge de geografiske metoder som f.eks. kort- og tabelaflæsning, fagsprog og geografisk tilgang til beskrivelse af generelle fænomener. Det kunne være trafikgeografi, bygninger, byudvikling, kvarterer, landbrug, vandmiljøplaner, forurening, industri, sektorplanlægning, drikkevandsinteresser og meget mere. Ekspeditionen observerer og undersøger steder og processer, som man gerne skal kunne nå på cykel, til fods eller med tog. I ekspeditionsgeografi er turen et væsentligt element af lektionernes fokus ligesom også en konkret lokalitet kan være det. Ekspeditionen varer f.eks. tre lektioner og har som produkt en synopsis som peger på områder som skal underkastes yderligere analyse, eller steder, personer eller virksomheder som skal undersøges yderligere. På den måde kan ekspeditionsgeografi bruges som forundersøgelse for en kommende felttur. Ekspeditionsgeografi som metode kan have mange forskellige udformninger, mål og tilgange. Den kan være forberedt for kursisterne eller ekspeditionen kan komme som et overraskelse. Ekspeditioner er oplagt i forbindelse med et tema som: Nu ser vi på virkeligheden med de redskaber, sprogbrug og metoder vi har tilegnet os. Togrejser giver muligheder for arbejdsplads og iagttagelsesmuligheder f.eks. kombineret med kort. Lokale destinationer kan være f.eks. smogstationen på Albanigade, et byggeri, kraftstation, åen, en industri, en gade, et kvarter eller en bygning, hvor en geografisk tankegang kan være med til at tilføje dybde og vække interesse. Ture som er med til at gøre hverdagens oplevelser nærværende i geografien og fjerne filmen som vores hverdags oplevelser er pakket ind i og gøre dem genstand for geografisk metode og nysgerrighed. (Alle fag egner sig til at blive illustreret i hverdagssituationer. Fag egner sig til hverdagsillustration og kan alle illustreres i hverdagens kontekst. At bringe kursisterne til at anvende geografi i hverdagssituationer vil give dem en konkret syn for sagn og giver dem en her og nu oplevelse. Det er situeret læring i revers. Det vil sige: i stedet for at praktisere geografi i skolen tages faget med ud i hverdagen og gøres allestedsnærværende. Det kan se ud som om det er fag frem for eksamen, men det skader i hvert fald ikke kursisternes forståelse af geografi. Det giver mulighed for at trække geografi fra hverdagen med over i klassen og med ind i eksamen.) Men hvad er en ekspedition og hvordan kan ekspeditionsgeografi se ud sådan mere konkret? Klassen mødes og der laves et antal grupper. Alle grupper kan sendes ud af huset, men man kan også vælge at lade f.eks. én fra hver gruppe blive hjemme og være relæ til opslagsværker og redskaber, f.eks. Internettet, bøger, kort og andre materiale tilgængeligt i klasselokalet. Gruppen i klasselokalet som jo består af en fra hver gruppe står i kontakt med hver deres gruppe ude i byen via mobiltelefoner (taletidskort kan udleveres til formålet). Grupperne ude i byen er på en eller anden måde i bevægelse. Der udleveres kort, køreplaner, adresser, konkrete mål og arbejdsspørgsmål. I klassen er der bøger, kort, i Fronter findes internetlinks og pdf-filer kort og andre data. Grupperne i bevægelse har ligeledes en rejsetaske med f.eks. kort, GPS, rejsehjemmel, artikler, enkelte udprint fra Internettet, Google Earth billeder, luftfotografier, oversigt over stednavne, eller en bestemt bygning, en virksomhed, en bogreservation eller andet, som hjælper gruppen på deres ekspedition. I løbet af de tre sammenhængende lektioner foregår der kommunikation mellem grupperne og relæstationen i klassen. Der udvikles en problemstilling og der indsamles observationer som sendes hjem til klassen og som bliver en del af synopsen. Synopsen indeholder en sammensætning af emner og tilgang som afspejler en problemformulering, problemfelt eller materiale. Med kilder, referencer, egennavne, stednavne, hjemmesider, personer og andet som ville være interessant og relevant for problemformuleringen.
Afsluttende kommentar
Jeg mener at undervisningen i geografi i den nye sammenhæng (gymnasiereformen) bærer præg af en vis angst for ikke at blive kulturgeografisk, og at det giver unødvendige begrænsninger for de geografiske udfoldelser. Der er masser af muligheder for ekspeditioner i geografi som det ser ud i undervisningssammenhæng i dag f.eks. forbindelse med emner som: befolkning, erhverv, produktion, energi, planlægning, vandets kredsløb, jordbund og landskab.
Udgifter
Rejser (mellem 0-55) kr. pr næse for et klip til Odense-Svendborg). Taletidskort (maks. 200 kr.). Telefoner (evt. kursisternes egne). I alt for den dyre (tog)udgave: 1200 kr. billige (cykel) 200 kr.
Materialer
Bøger. Kort. Togklippekort. 3 mobiltelefoner eller taletids kort (3 timer). Link i Fronter rum, Fronterrum arkitektur. Introduktion til kursisterne. Bærbar PC, med udpegede accespoints for datatransmission tilbage til klassen i form af billeder, interviews, opmålinger, og andet. Diktafoner, eller andet optageudstyr, kameraer. GPS. Arbejdsspørgsmål.
== Anvendt Ekspeditionsgeografi = Til øvelsen ekspeditions geografi
(ekspeditionsgeografi som introduktion til faget) Kursisterne skal vurdere hvad der var det geografiske i en introduktions ekspedition i 1. 2. og 3. lektion – som introduktion. (Kursisterne skal have læst tabeller, brugt fagudtryk – emission i stedet for udstødning, læst kort, tolket på rummelige forhold – f.eks. vurderet trafikken hvorfra, hvorhen, hvornår).