Dyreholdet består af HønseHold og FåreHold. Vi har masser af græsenge og søger derfor husdyr som er gode til at spise græs.

Oplæg til stald

30.09.07: Oplæg til staldprojekt v. Jacob, Tobias og Esben

Vi ville tegne en stald til malkekøer og kalve, og blev så bedt om at tegne en stald der også kunne rumme gris, får og heste.

Pladsering: Vi har indtegnet to forslag til placering. Se kort ophængt i spisestuen.

Størrelse: ca 167m2. Der laves fleksible skillevægge mellem de forskellige bokse * Køer: 50m2 (4 køer + kalve) * Får: 20m2 * Grise: 15m2 * Ponyer: 10m2 * Lagerplads hø: 30m2 (i 3 meters højde + lidt på loftet – 3 småballer pr dag) * Lagerplads halm: 20m2 (i 3 meters højde + lidt på loftet – 2 småballer pr dag) * Silo korn: 2m2 * Gang areal: 20m2

Vi har diskuteret om noget af arealet skulle være halmloft. For et halmloft er materialebesparelsen. Imod er at det vil være mere kompliceret at bygge i to etager.

Byggeproces: Der har været nævnt den ide at have fundament og materialer klar, og så arrangere en international sci arbejdslejer hvor unge fra andre lande kan komme og være med til at rejse spær og lave sider og tag. Spærrejsningen kunne ske allerede næste sommer, men vi synes det kommer an på en fælles prioritering i landsbyen så vi vil ikke presse på. Der kunne også være andre fælles byggeprojekter som f.eks. nyt hønsehus eller fælleshus, som trænger sig mere på.

Konstruktion: Vi forestiller os en bygning på ca. 11x15 m. Bygningen foreslåes lavet til dybstrøelse så vi f.eks. en gang om året lejer en minilæsser til at muge ud. Bunden skal således være støbt med fast bund og høje kanter, så der er plads til dybstrøelsen. Vi vil gerne prøve om vi kan skaffe genbrugsspær, og har diskuteret om det helst skulle være stål eller træspær. Væggene foreslår vi bliver lavet med træbeklædning så de er tætte og forhindrer træk på dyrene. Der kan isættes genbrugsvinduer. Vi foreslår halmtag som tagløsning. Dvs. brædder med membran over og membranen dækkes af løst halm. Relativt lav taghældning, f.eks. 20 grader. Arealer i stalden hvor der ikke går dyr kan være belagt med sf sten, som måske kan fås som genbrug, (hvis ikke vil de kunne genbruges efter endt brug). Der skal i bygningen være indlagt el og vand. Der skal være lys og malkeanlæg. Uden for stalden forestiller vi os en støbt plads til kompostering af dybstrøelsen. Under kompsoteringen sker der et vægttab som gør det lettere at transportere til f.eks. køkkenhaverne. Vi mener der skal være porte i begge ender, så der kan komme hø ind i den ene ende og møj ud i den anden ende. Vi har i gruppen talt om muligheden for at lægge varmeslanger under dybstrøelsen eller kompostbunken, for at trække varme fra komposteringsprocessen til et drivhus. Hvis denne løsning vælges vil det nok være mest fordelagtigt at vælge det placeringsforslag der er på sydsiden af indkørslen, da her er mest sol til et evt. drivhus.

Halm: Vi har i gruppen diskuteret brugen af halm som strøelse, da det er noget vi kan få svært ved at blive selvforsynende med. Vi vil sandsynligvis ikke kunne købe økologisk halm lokalt. Vi vil gerne eksperimentere med at bruge flerårige planter der har et højt udbytte af biomasse til strøelse. Det kunne være elefantgræs eller stauderug, det ville evt. være nødvendigt at snitte dette da det har en grovere struktur end halm, men til gengæld ville det være betydeligt mindre energikrævende at dyrke end korn. Visne blade og lignende kunne også komme på tale som strøelse i det omfang det nu er til rådighed.

Budget:

Staldbudget overslag

|| stk.|| stk.|| pris kr.|| pris kr.||bemærkninger||

Gravearbejde

10000

Inkl. Vand og el fra Højgård

Nøddesten

10m3

150

1500

Beton

38m3

700

26600

sokkel 6m3, dæk 20cm 32m3

Lecasten

100

20

2000

???

Armering -

-

3000

Stolpeholder

50

30

1500

Beklædning

150m2

90

13500

Spær

32000

Evt. genbrug stålspær

Lægter tag

3200

Tag

200m2

70

14000

Ståltag

Vand

3000

El

3000

|| Båse, siloer || 5000 ||

skruer, beslag

5000

Vinduer, døre, porte

3000

Genbrug

|| Malkeanlæg|| ? || || Total pris || 126300 ||

Selvforsyning: DyreHold (last edited 2008-04-16 09:55:04 by localhost)