De vokser underligt
Kronik bragt i Information onsdag d. 2. juli 2003
Jeg kommer regelmæssigt i mit barndomshjem. Et lille nedlagt husmandssted på landet. I dag en frodig have med frugttræer, bærbuske, overdrev, og en masse træer. Jeg kommer der og nyder planterne, insekterne, de større dyr og glædes usigeligt meget over de oplevelser haven tilbyder.
Haven omkranses af intensivt dyrkede landbrugsarealer. Selvfølgelig er det lidt svært at opretholde havens idyl, når der foretages sprøjtninger på markerne omkring. Stanken fra sprøjtegiftene kan som regel spores på stor afstande, så der er god tid til at få vasketøjet og ungerne indenfor og til at skynde sig at plukke salaten til aftensmaden inden den kontamineres. Så må vi gå indendørs og vente på at luften igen ikke lugter grimt, hvilket for det meste hurtigt er oversået.
Det er, hvad det er, jeg gør mig ingen illusioner, jeg lever i Danmark, og vi har et subsidieret, effektivt og petrokemisk landbrug. Det kan jeg godt være uenig med, men jeg accepterer de par gange om året jeg må gå indendørs når der sprøjtes. Det ville være urimeligt af mig at forlange, at landmanden beholdte sine pesticider inden på sin egen jord. Det lader sig simpelthen ikke gøre, de skal jo sprøjtes ud over marken og blæses der ud i luften, og når jeg kan lugte pesticiderne, må de jo også være der i en eller anden koncentration.
Jeg er villig til at leve med disse gener - en smule hovedpine og en prikkende fornemmelse på huden er til at leve med så længe de er forbigående og planterne, insekterne og svampene i haven ikke synligt tager skade. Problemet er bare, at sprøjteskaderne er synlige og specielt en af dem er endog - skønt den er subtil - meget synlig og meget udbredt og bestemt ikke forbigående.
Alle planterne i min haver og over hele Danmark i det åbne land år efter år - som ikke er græsarter og korn - opfører sig underligt i tiden efter en marksprøjtning. Hvad kan det dog være årsagen til dette være? Min mistanke, som hvert år bliver bestyrket, rettes mod én af de typer pesticider som anvendes i moderne dansk landbrug. Efter at have undersøgt sammenhængen i fire fem vækstsæsoner er jeg meget sikker på årsagssammenhængen
De sprøjteskader, som jeg koncentrerer mig om her viser sig ved at påvirke planternes vækst og derfor er det nærliggende at tro, at det er brugen af vækstregulatorer eller - som de også hedder - stråforkorter, som er årsagen. Men hvordan ser virkningen ud?
Alle planter, som ikke er græsarter, ude i det åbne land i hele Danmark i rabatter og haver udviser år efter år i større eller mindre grad et besynderligt og unormalt vækstmønster. Det viser sig som en eller flere underlige buer på stilken eller stammen. I stedet for at vokse lodret og lige - som langt de fleste planter gør naturligt - slår planterne i vækst pludselig synkront et sving som om en usynlig boksehandske har slået planten uf af kurs. En anden måde at illustrere dette bizarre vækstmønster på er, at det virker som om nogen eller noget i en periode tvinger planten ud af lod for så efter fem-ti centimeters vækst at lade dem rejse sig om igen. Det rammer ét-åige planter og det kan ramme flerårige studer og lignende, og det kan ramme træer. Jo større vækst i ugerne efter sprøjtningen, jo mere tydelig er skaden.
Sidste år var den helt gal i haven, der stod korn på samtlige tre marker der omkranser grunden. Markerne blev sprøjtet med stråforkorter på hver sit tidspunkt og hele tre steder på planternes stængler kunne jeg se de former for misvækst som her beskrevet.
Forrige år blev en af markerne op til haven sprøjtet med stråforkorter en dag det blæste for meget. Heldigvis blev bonden afbrudt af regn, og han nåede derfor ikke helt hen til min have. I ugerne efter var det tydeligt at se forskellen på det korn som havde fået stråforkorter og det s om ikke havde. Synlig var misvæksten i min have. Til tråds for at sprøjten ikke var nået helt hen til haven sås misvæksten mere påfaldende end andre år. Træer, stauder og enårige planter udviste i den kommende uge tydelige skader, og misvæksten var virkelig udtalt.
Senere på sæsonen plukkede jeg nogle stauder og klippede nogle grene, som havde tydelige misvækst og konfronterede bonden med planterne. Han afviste blankt nogen sammenhæng og påstod, at det var bladlus som var synderen, jeg spurgte, om ikke han kunne vise mig de der bladlus, men der var selvfølgelig ingen.
Et typisk eksempel på denne visuelle forurening er at klynger af planter f.eks. cikorie, almindelige kongepen eller det samlede antal skud fra en stynet pil, pludselig på samme tid udviser dette her karakteristiske knæk af misvækst. Når vinteren nærmer sig, og staudernes plantestængler står tilbage og træernes bladløse venter på foråret, ses tydeligt det chok som planterne har været udsat for f.eks. 1/3 fra toppen af årets vækststykke. På træerne er denne misvækst permanent, og jeg kan identificere disse skader på stammerne 15-20 vækstsæsoner tilbage.
Min oplevelse af havens pryd ødelægges og mine pileskud, som jeg skal bruge til pilefletning, får en ringere brugsværdi. Efter at jeg er blevet opmærksom på eksistensen af dette fænomen ser jeg det overalt. Uanset hvor jeg kommer i Danmark på landet, og uanset på hvilket tidspunkt af året jeg går rundt i min have, springer dette besynderlige og unormale vækstmønster mig i øjnene.
Mistanken, som mine observationer hvert år verificerer er altså, at den misvækst, som jeg her omtaler, skyldes brugen af stråforkorter. På trods af at landbrugserhvervets topfolk i flere pr har erklæret at stråforkorter skal ud af dansk landbrug, har jeg ikke kunne registrere et fald i de sprøjteskader, som her beskrevet. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse for mig, da man i Danmarks Radio den 8. maj i år kunne høre, at intet tyder på, at brugen af de omdiskuterede stråforkortere i landbruget er faldet.
Denne sprøjtegift, Klormequat, også kaldet stråforkorter, er et væksthormon som spredes ud over meget store arealer. Det virker helt grotesk, at stråforkorter anvendes så meget, når det er påvist at være helt unødvendigt i et effektivt landbrug. Landmændene anvender stråforkorter for at nedsætte væksten af kornstråene, og dermed risikoen for at de knækker ned under regn og blæst og giver lejesæd. De blev taget i anvendelse i landbruget i begyndelsen af 1980’erne. Landbrugets egne landsforsøg gennem de seneste år har vist, at det ikke kan betale sig at anvende stråforkorter i korn, fordi merudbyttet generelt ikke kan dække omkostningerne ved sprøjtningen. Forsøgene viser også, at landmændene kan opnå ikke bare den samme, men en større sikkerhed mod lejesæd hvis de praktiserer godt landmandskab.
Til forskel fra mange af de andre pesticider i landbruget lugter denne gift ikke så fælt – medmindre den, som det også er tilfældet, kommer i en pakke indeholdende flere typer af pesticider samtidig.
Den form for misvækst, som jeg har beskrevet ovenfor, findes mere udtalt jo tættere man kommer på kornmarker, som har fået stråforkorter. Her kan man observere at planterne i vækst – bortset fra kornet og græsserne – dreje rundt og give sig til at vokse nedad for efter nogle centimeters vækst at vende skuden og atter vokse opad, man kan også observere at planterne ligesom trykkes sammen i deres vækst.
Her er tale om en gennemgribende sprøjteskade som – når man først har fået øje på den – er at finde over hele Danmark på landet og som strækker sig langt fra de marker, hvorpå stråforkorter anvendes. Størretsordenen og udbredelsen af disse skader er svær at acceptere, men alle kan identificere dem og overbevises om sammenhængen. Det er virkelig svært for mig at acceptere at planterne i haver og på landet i hele Danmark generelt vokser mærkeligt som følge af landbrugets anvendelse af unødvendige giftstoffer. Jeg håber med dette indlæg, at andre vil få øjnene op for denne visuelle forurening så vi sammen kan få stoppet kilden.
Det er simpelthen ikke rimeligt at befolkningen på landet skal leve med, at deres planter i haverne vokser mærkeligt og grimt, som følge af ødsel anvendelse af stråforkorter.
Fakta om pesticider
Pesticider omfatter insektmidler (insekticider), svampemidler (fungicider), ukrudtsmidler (herbicider) og vækstregulatorerne, de såkaldte stråforkortere.
Halvdelen af Danmarks areal, ca. to millioner hektar, bliver hvert eneste år sprøjtet med pesticider.
Salget af pestecider er steget fra 3.551 tons i 2000 til 3.687 tons i 2001.
Landmændene anvender stråforkorter på 200.000 Ha korn sidste år.
I 2001 blev der solgt 320 tons stråforkorter til danske landmænd. Det er fire gange så meget som i 1996 og en stigning på 50 procent i forhold til året før.