Udviklingen af demokrati i Den selvforsynende landsby
Bragt i LØSnet 2006. Skrevet af Mira Illeris og Tor Jordbo fra Den selvforsynende landsby, www.selvforsyning.dk og wiki-hjemmeside www.selvforsyning.biks.dk
I sommeren 2002 mødtes en gruppe mennesker på et træf for bosætningsinteresserede på Svanholm arrangeret af LØS. Vi mødtes omkring en fælles vision om at skabe en permakulturel landsby på Fyn. Et landsbyfællesskab bygget op omkring liv på stedet, samvær på tværs af aldre og selvforsyning. I dag 4 år senere er Den selvforsynende landsby i Hundstrup på Sydfyn en andelsforening med en lokalplan der giver mulighed for opførslen af 26 husstande. Vi er i dag 16 voksne og 11 børn i færd med at bygge huse og udvikling af fællesskabet og selvforsyningen. Vi har siden indflytningen i forsommeren 2004, oplevet en del udskiftninger af medlemsskaren hvorfor gruppens antal har ligget nogenlunde stabilt. Denne sommer har vi fået mange henvendelser fra interesserede som nu er i gang med en prøveperiode, eller på vej til at flytte ind.
Forarbejdet
I etableringsfasen udarbejdede foreningen en projektbeskrivelse som vi sendte til de kommuner vi gerne ville bo i på Fyn. Projektoplægget indeholder foreningens oprindelige grundide og var udgangspunkt i samarbejdet med kommunen i udviklingen af lokalplanen, og i forhandlingerne med kommunen og andre myndigheder. I projektbeskrivelsen står også vores tanker om foreningens demokrati, kort og enkelt: Vi tror at de mest hensynsfulde beslutninger træffes efter konsensus-princippet hvor man diskuterer sig frem til en løsning, som alle kan leve med uden at alle nødvendigvis skal være helt enige. Vi tror at dette vil give plads til at alle bliver hørt føre til at folk føler et ansvar for beslutningerne og bliver engagerede. Altså en helt fast beslutning om konsensus, men ikke særlig mange overvejelser om hvordan det skulle føres ud i livet. I planlægningsfasen af Den selvforsynende landsby bestod foreningen en lille kerne af medlemmer der arbejdede med et fælles overordnet forholdsvist abstrakt mål og det fungerede jævnt hen godt. Men vi havde ikke boet ret længe på jorden før demokratiet, og måske især de ting der ikke fungerede så godt ved demokratiet begyndte at fylde rigtig meget i vores hverdag, og vi har derfor siden arbejdet målrettet med de demokratiske processer og strukturer i landsbyen.
Demokratiets lag
Organisering og styring i den Selvforsynende landsby sker i tre autonome lag: Landsbymøder, Gårdmøder og arbejdsgrupper. Landsbymøder der holdes 4 gange årligt, hvis der ikke indkaldes til ekstra. Her behandles store formgivende beslutninger, foretages vedtægtsændringer og vi kikker på landsbyens målsætninger. Gårdmøderne holdes en gang om ugen. Det behandler de løbende problemstillinger i landsbyen. Herunder er der gruppemøder i de forskellige arbejdsgrupper. Vi arbejder med at få flere beslutninger lagt ud til gruppemøderne frem for på et gårdmøde, dels for at arbejdsgrupperne bliver mere selvforvaltende og dels for at få færre punkter på gårdmøderne. Arbejdsgrupperne arbejder inden for rammer der laves en gang om året, heri fastsættes gruppens budget, mål/arbejdsopgaver og forventede tidsforbrug.
På sporet af den frugtbare diskussion
Efter at vi med mellemrum havde oplevet at fællesmøder blev styret af tilfældige følelser og argumenter og hvor flere gik kede af det, anspændte eller frustrerede hjem har vi arbejdet med at gøre dialogerne og diskussionerne bedre. Vi valgte derfor at fokusere på det som blev kaldt den ufrie diskussion. Dette har givet os en fællesforståelse af hvilke former for sprogbrug og opførsel der giver dårlige diskussioner og dermed skæve beslutninger, der ikke nødvendigvis er til fællesskabets bedste. Vi arbejder således med at være opmærksom på hvornår der optræder: høj stemmeføring, lynende øjne, klynken, dramatisering, brudt stemmeføring og lignende. Vi havde diskussionsform op på nogle møder hvor vi identificerede disse typer opførsel og havde derefter fokus på hvornår diskussionerne ikke fungerede og brugte redskaber fra assertivt sprogbrug eller girafsprog som pejlemærke til at stoppe eller til at opbløde spændte situationer. Vi forsøger nu at stoppe op i en diskussion og pege på at vi nu er på vej væk fra den gode diskussion og at sprogbrugen bliver manipulerende og ufri. Ligeledes har vi efter hvert møde en runde hvor vi evaluerer mødet og drøfter eventuelle episoder hvor vi er kommet til at ”bryde reglerne”.
Fællesmøder og beslutninger
Et andet problem vi arbejder med er uproduktive møder, dvs. møder med meget snak og med få beslutninger. Vi har derfor indført at alle diskussionspunkter skal motiveres med et skriftligt oplæg og at det er disse oplæg der diskuteres. Dette har langt hen af vejen gjort diskussionerne mere konstruktive og rettet mod konkrete beslutninger. Men nogle gange kan det være godt at få et spirende diskussionsoplæg problematiseret, og derfor har vi nu indført sonderingspunkter, hvor et emne han bringes kort op for at høre forskellige ønsker og meninger, for fællesmøder kan være gode til at problematisere og belyse tiltag fra forskellige sider. Efter en sondering er det lettere at lave et diskussionsoplæg som tager de nødvendige forbehold og som behandler de forskellige interesser der måtte være. Vi har stadig punkter der trækker i langdrag og dermed andre punkter der ikke bliver behandlet. Dette bl.a. fordi det kan være meget let at have en holdning til ethvert emne og lige mene at noget lidt andet ville være bedre, eller fordi medlemmer ikke har sat sig ordentligt ind i oplægget. Vi vil derfor som et nyt tiltag i udviklingen af vores konsensusdemokrati forsøge at også kritik af et diskussionspunkt skal motiveres skriftligt.
Hverken flertals diktatur eller mindretals tyranni
Vi har også oplevet i landsbyens helt spædestart at punkter gik helt i hårdknude. Men vi havde efter råd fra bl.a. garvede konsensusbrugere lavet den mulighed i vores vedtægter, at vi langt henne i et forløb kan stemme om en beslutning med ¾ flertal. Der er altså i vores konsensusdemokrati udpræget mindretalsbeskyttelse, men uden den mulighed at enkelte i evigheder kan side og blokere en beslutning, således at vi bliver handlingslammede. Der har været indkaldt til afstemning, men endnu aldrig været en gyldig afstemning i landsbyens historie. For selv om vi aldrig har brugt afstemningsmuligheden gør den muligvis, at vi alle sammen arbejder mere beslutningsorienteret.
Afslutning
Alt i alt har vi erfaret, at konsensusdemokrati ikke er så enkelt som først antaget. Konsensusdemokrati viser sig i praksis ikke at være en absolut størrelse, men kan antage mange former, have mange underordninger og regler. Det afhænger af de mennesker der praktiserer det samt de emner der behandles. måske vil vi altid skulle arbejde med og justere vores konsensusdemokrati, for vi mener stadig at konsensusdemokratiet fører til hensynsfulde beslutninger, hvor folk føler et ansvar for beslutningerne og bliver engagerede.
Lille info boks
Konsensusdemokratiet har forskellige udtryksformer i forskellige sammenhænge bl.a.: 1) Om det fælles mål er overvejende abstrakt eller overvejende konkret (nærværende) 2) Om gruppen består af mange eller få individer 3) Hvor godt deltagerne kender hinanden. 4) Deltagernes skoling i konsensusdemokrati Bl.a. derfor er konsensusdemokrati ikke en absolut størrelse men noget som skal tilpasses de konkrete forhold.